Folkeskolereformer her – og der

ecolepublique

Mens vi venter på lockout og alt hvad deraf følger, er vi vidne til endnu en opslidende diskussion af forholdene i den danske folkeskole. Men også andre steder i Europa har regeringerne store planer. Det gælder således i Frankrig, og også her er der optræk til konflikt. I januar kunne man således i de franske medier læse dette (af hensyn til mine mindre frankofone læsere gengiver jeg her en udgave på engelsk fra France 24)

A majority of primary schools were closed on Tuesday in the French capital, as angry Paris-region teachers went on strike to protest against President François Hollande’s first major reform to the country’s school system.

The measure, which calls for reducing the amount of class time during the school day and adding an additional half-day on Wednesday, would go into effect in September 2013. In the current system, French primary schools operate on a four-day schedule, with no classes on Wednesday.

Striking teachers say the reform does nothing to improve the quality of education for children, and will simply force teachers to spend more time at the workplace with no compensation.

Det interessante her er at franske folkeskoleelever i modsætning til de danske vil få kortere skoledage, men som man kan se af ovenstående, til gengæld skal gå i skole om onsdagen – det har de hidtil ikke gjort. Om onsdagen har franske børn så typisk dyrket deres fritidsinteresser.

Jeg tør ikke påberåbe mig en særlig indsigt i folkeskolepædagogik (det tør regeringspolitikere til gengæld gerne), så jeg kan ikke udelukke, at en ændret skoledag måske ville kunne være til gavn og glæde for i hvert fald nogle skoleelever, men det er helt tydeligt at hverken det danske eller det franske forslag tilfører ekstra resurser, der skal muliggøre de forandringer, der er tiltænkt. Det er vel også derfor reaktionerne Danmark og Frankrig er så ens, selv om reformerne går i hver sin retning: Lærerne oplever, at der bliver handlet hen over hovedet på dem og at de ikke bliver taget alvorligt.

For en sikkerheds skyld: Jeg har ingen grund til at tro at det herhjemme utroligt populære parti Venstre ville lægge en linje, der viste større indsigt i eller forståelse for forholdene i folkeskolen. Også under den foregående regering skete der en række pludselige tiltag over for folkeskolen og læreruddannelserne, der tilsyneladende mest havde til hensigt at vise “handlekraft” – her tænker jeg bl.a. på de nationale tests.

(Visited 92 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar