En blakket mand

Blachman_soonergaar_736268a

Der er en del røre om programmet Blachman på DR2. Det er tydeligt, at Torben Steno og Thomas Blachman har til hensigt at provokere, og det er tydeligvis lykkedes for dem.

Jeg så den første udsendelse, dvs. jeg så den ikke til ende. Det var simpelthen kedeligt tv. Hvis jeg vil høre to midaldrende mænd fremføre selvhøjtidelige almindeligheder og tale om kvinders udseende, er der allerede masser af muligheder – også i medieverdenen (mange  “mandeblade” har vel netop dette som kommunikationsform).

Den ene væsentlige kontrovers ligger for mig at se ikke i nøgenheden – der er masser af nøgne mennesker (mest kvinder) rundt om – men ligger i selve det at tale om andre mennesker, mens de selv er til stede, og at vurdere dem på deres ydre fremtoning alene.

Tænk på den situation, vi nok alle har oplevet – vi ser en usædvanligt udseende person på gaden og føler trang til at kommentere hans/hendes store næse/usædvanlige tøj/hvad nu, så det gør vi hviskende og måske først længe efter den usædvanlige person er ude af syne. Vi nærer en stor blufærdighed over for at tale om Den Anden, der vel i høj grad udspringer af en form for respekt. Så vidt jeg kan se, er det denne blufærdighed – ikke den blufærdighed, der har med fysisk afklædthed at gøre – der bliver udfordret. Er det så vigtigt eller godt? Jeg tror det ikke. Medierne er allerede fyldt med mennesker, der uhindret kommenterer andre mennesker, de ikke kender personligt. Det gælder såvel X-Factor og America’s Next Top Model som alle programmerne med politiske kommentatorer.

Det er sådan set heller ikke usædvanligt at den betragtede/vurderede kvinde i Blachman ikke må tale eller skal være nøgen, mens de to mænd er påklædte. Sådanne situationer findes der allerede mange af. Den anden væsentlige kontrovers, og vel den, der egentlig bekymrer mig, er at de medvirkende kvinder er anonyme. Man kunne vel lige så godt have lavet et program, hvor to mænd talte om billeder af kvinder, f.eks. hentet fra et “mandeblad”.

Er Blachman egentlig så usædvanligt et program? Nej, for det lever op til alle gængse konventioner ved at fokusere på det acceptable, nemlig den nøgne kvinde. Den afklædte kvindekrop er i mediesammenhæng typisk “pirrende”, den afklædte mandekrop er stadig mest “underlig” eller komisk.

Jeg så til gengæld engang et talkshow på britisk tv, hvor alle de medvirkende – mænd og kvinder – var nøgne (dette var britisk tv, så alle de “interessante” steder på kroppene var skjult for seerne med passende møbler mv.). Da jeg efter et stykke tid havde vænnet mig til at alle var nøgne, blev programmet faktisk spændende. Ingen kunne gemme sig bag dyrt tøj eller en facade; man kunne næsten bogstaveligt talt se lige igennem alle.