Tid til børnene

kvalitetstid

Jeg kan ikke påstå, at jeg er nogen autoritet inden for børneopdragelse. Jeg har ét enkelt barn, og hvad hun er blevet udsat for, er min egen trial-and-error tilgang til at være far. Men jeg lægger af og til mærke til hvordan andre tilsyneladende griber opdragelsen noget anderledes an end jeg gør. Og jeg har på mine rejser i udlandet fornemmet, at der er forskelle fra land til land, omend jeg ikke kan sætte fingeren på præcis hvad der er forskellen. (Engang da jeg så en mor give sit barn en ordentlig én på kassen i et middelhavsland, der her skal være anonymt, og opdagede at ingen andre tog notits af det, blev jeg dog noget paf.)

Den amerikanske forfatter Nicholas Day, der har skrevet en bog, Baby Meets World, der handler om børns udvikling, har et interessant indlæg på Slate.com om hvordan forskellige folkeslag ser på børneopdragelse. Han nævner her den amerikanske forsker Sara Harkness, der har studeret dette meget nøje ­- og vi skal såmænd ikke sammenligne meget åbenlyst forskellige samfund for at se store forskelle. Det er nok at betragte forskellene mellem f.eks. USA og Italien.

In a study conducted by Harkness and her international colleagues, American parents talked about their children as intelligent and even as “cognitively advanced.” (Also: rebellious.) Italian parents, though, very rarely praised their children for being intelligent. Instead, they were even-tempered and “simpatico.” So although both the Americans and the Italians noted that their children asked lots of questions, they meant very different things by it: For the Americans, it was a sign of intelligence; for the Italians, it was a sign of socio-emotional competence. The observation was the same; the interpretation was radically different.

Det interessante er, at amerikanske forældre tilsyneladende er meget mere fokuserede på deres børns intellektuelle udvikling end forældre i andre lande. (Om dette er en universel observation eller om den er afhængig af forældrenes sociale baggrund, ved jeg ikke.) Og jeg kan heller ikke lade være med at lægge mærke til at Nicholas Day anser ordet “kvalitetstid” for at være en amerikansk opfindelse. Det er nemlig et ord, der har sneget sig mere og mere ind i diskussioner af børneopdragelse herhjemme. Også det stigende fokus på bl.a. særlige privatskoler herhjemme tyder på et øget fokus på børns intellektuelle udvikling, måske på bekostning af andre kvaliteter så som at være ansvarlig.

Måske er dansk børneopdragelse ved at blive “amerikaniseret”?

(Visited 37 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar