Andre måder at være på

Bruno Latour i det tænksomme hjørne.

 

Noget af det mest frustrerende er kommunikationen mellem de videnskabelige samfund og “de andre”. “De andre” kan være andre videnskabelige samfund – det kan være det ene fag kontra det andet fag, den ene faglige tradition mod den anden – eller det kan være “etableret videnskab” mod diverse outsidere. Og det kan være helt enormt frustrerende, uanset om jeg taler med en kollega inden for datalogi, der griber samme slags problemstilling an på en anden måde end jeg synes man bør, om jeg taler med en kollega fra et andet fag (måske en person fra ingeniørfagene; de har et helt anderledes syn på bl.a. programmering) eller om jeg taler med en “crackpot”.

“Klimaskeptikerne” og “kreationisterne” er ekstra interessante, netop fordi de er så helt usædvanligt trælse. De synes selv, at de er en legitim udfordring til den etablerede videnskab, og det kan føles som at åbne en fem sektioner tyk avis i stormvejr, når man skal tilbagevise alt deres sludder. Ofte, når de af os, der rent faktisk er del af den videnskabelige mainstream bruger tid på den slags, ender vi med at bruge tid på at slå på at det videnskabelige samfund anvender fagfællebedømmelse, at dets deltagere er blevet bedømt osv. osv. Vi appellerer med andre ord til institutionerne, for de er vores “måde at eksistere på”, snarere end til fakta.

Den franske professor i sociologi Bruno Latour har skrevet en bog, som bliver anmeldt af Tine Byrckel i denne weekend, og den ser ud til at handle netop om dét. Tine Byrckel skriver:

Hver ’videnskab’ lukker sig inde i ekstremt komplekse felter, der oftest undslipper menigmand, når et ’videnskabeligt bevis’ slipper ud til medierne for eksempel. Det drejer sig her, som andre steder hos Latour, helt konkret om hvordan laboratorieforsøg udføres, hvordan artikler skrives, hvor forskningsmidler kommer fra, hvordan karriereforløb bestemmes. Om hvem der sidder i udvalgskommitéer ved videnskabelige tidsskrifter, og hvordan de er landet dér.

Alle mulige andre værensfelter og værdier, som Videnskaben med stort V benægter, har indflydelse på objektet, viser sig i allerhøjeste grad at modificere og forme det.

Latour prøver så at afdække væremåder, vi ganske enkelt overser, men som konkret er del af vor væren. Blot i eksemplet med videnskaben kan man konstatere interaktion af vidt forskellige værensmåder af det, vi tror er ren videnskab. Latour har indtil videre fundet frem til 15 sådanne måder og efterlyser andre.

Bogen kan findes online på http://www.modesofexistence.org/ Lige nu er den kun tilgængelig på originalsproget – en interessant udfordring for mit gamle gymnasiefransk.

Jeg er derfor ikke nået ret langt i Latours skrift, men hans første eksempel er netop et møde mellem erhvervsledere og en klimaforsker. Det er tydeligt at Latours sympati ligger hos klimaforskeren, men han er samtidig ærgerlig over at klimaforskeren simpelthen ender med at appellere til “det videnskabelige samfund”. Fokus er blevet flyttet – nu forholder kritikere sig ikke til videnskabelige fakta, men går simpelthen efter at kritisere selve de videnskabelige institutioner. (Jeg kommer her til at tænke på Anders Fogh Rasmussens triste udfald mod “eksperter og smagsdommere” i sin tid tid.) For at kunne svare ordentligt på denne kritik i stedet for bare at gå i defensiven, er vi også nødt til at forstå den væremåde, som Den Anden, der kritiserer os, lever i.

Men det handler ikke kun om videnskabelige samfund, så vidt jeg kan se, det handler også om alle de andre tilfælde, hvor forskellige væremåder mødes – om hvordan andre samfund svarer på det “moderne”. Prøv bare at tænke på hvordan lande i den tredje verden mere og mere tydeligt udfordrer den “første verdens” måde at handle på. Latours grundpåstand er at den “moderne” vestlige synsvinkel i det hele taget også er begrænset; derfor er udfordringen at “modernisere den moderne vestlige synsvinkel”.

Bruno Latour opfordrer alle til at være med til at skrive kommentarer til hans bog og korrigere det, der bør korrigeres. På den måde udgør hans forskningsprojekt (der har fået støtte af det europæiske forskningsråd) også en spændende tilgang til forskning, en anden måde at tænke på vores videnskabelige samfund på. For alle kan være med. Jeg har også registreret mig; om jeg kan bidrage med noget, ved jeg ikke.

(Visited 34 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar