Noget af os bliver altid tilbage

Group photo from 1982

Some of us will always stay behind
Down in space it’s always 1982
– David Bowie

Trods al kritikken er Facebook alligevel et enestående “sted”. Her har jeg genfundet mange gamle venner og bekendte. Og hvor mange kan sige, at de første gang mødte deres søster på Facebook? Det kan jeg, men det er en anden historie. I går genfandt jeg et af mine gamle bekendtskaber, og jeg genså et billede, jeg ikke havde set i mange mange år. Det var et billede taget i det korte gab mellem gymnasiet og universitetet, på vej fra én identitet over til en ny.

Det var dengang hvor fransk var meget tæt på at være et obligatorisk fag i gymnasiet (man kunne strengt taget vælge mellem fransk og russisk, men der var få russisklærere derude) og på den gamle matematiske linje på gymnasiet var det ikke noget særligt populært fag blandt eleverne. Men jeg interesserede mig for fremmedsprog, selv om jeg var på matematisk-fysisk gren, var endog nogenlunde god til fremmedsprog, og jeg deltog hen mod slutningen af 3.g i Alliance Francaise’s franske stilekonkurrence – og vandt som den ene af to danskere.

Præmien var 10 dages ophold i hjertet af Paris i begyndelsen af juli – sammen med vinderne af de tilsvarende stilekonkurrencer fra de andre europæiske lande. Årstiden, stedet, den alder vi havde, lettelsen over at være færdige med studentereksamen – det blev en ganske særlig oplevelse. Opholdet var en slags lejrskole med udflugter og officielle begivenheder og alt det andet, man tænker på i den alder, også selv om man klarer sig godt i skolen. Det var kærester (hvis man ikke havde én, var der gode muligheder for at finde en her), fest, fodbold, vin, musik og pjat og at være sammen om at føle at verden ligger åben. Jeg husker et besøg på rådhuset, at sidde og se VM-finalen mellem Tyskland og Italien sammen med tyskere og italienere og alle mulige andre (og da Italien fortjente vandt, opdagede jeg hvor mange italienere der faktisk er i Paris!), metroen, de store boghandler med masser af franske tegneserier (det var de franske tegneseriers guldalder), paraden på Bastilledage, Louvre og Jeu de Paume (hvor de impressionistiske mestres malerier dengang var) og lange sommeraftener i gården på Lycée Saint-Louis. Jeg husker at jeg blev lige lovlig kendt som ham den kluntede, der indtil flere gange kom til at smadre tallerkener i kantinen. Jeg husker de venlige franske lærere, som vi dengang syntes var meget gamle. Jeg husker de smukke piger fra Spanien, der dansede flamenco den sidste aften. Jeg husker de polske deltagere, der snakkede om hvordan regimet havde knust Solidarnosc, og jeg husker nogle søde piger fra et land, der hed Jugoslavien. Jeg har af og til spekuleret på om de klarede sig gennem borgerkrigen, der brød ud et årti senere.

Der blev taget et gruppebillede af os, og vi skrev alle vores autografer bagpå og lavede en omhyggelig adresseliste. Da jeg kom hjem, tog det lang tid at udfylde hullet i sjælen. Det var årene før Internettet, så med ujævne mellemrum kom der breve til mig – og jeg sendte breve til nogle af de andre. Jeg sås af og til med nogle af de andre, en slags klassekammerater jeg aldrig fik. Til sidst gled det hele lige så langsomt ud, efterhånden som der skete så meget andet for os rundt omkring i Europa.

I dag ses vi så igen på Facebook, nogle af os. Joakim fra Stockholm fik en PhD i østasiatiske sprog og siden blev han svensk kulturattaché i Beijing. Zeki fra Famagusta blev universitetslærer i datalogi (!!). Dominique fra Tulle, som jeg nu også er ven med på Facebook – ja, han blev ingeniør. Og den anden danske deltager, Dorte fra Viborg, hun er blevet gymnasierektor.

Vi er nogle helt andre mennesker i dag, men noget fra dengang er stadig intakt derinde, det opdager man hurtigt. Et sted inden i os er det stadig 1982, og på billedet er vi stadig dem for hvem verden ligger åben.

(Kan nogen mon finde mig på gruppebilledet fra dengang? Jeg bærer en blå t-shirt på med gule striber, og dengang havde jeg mørkt, ja faktisk helt sort hår. Og jeg er godt skjult, rigtig godt.)

(Visited 46 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar