Anden gang som farce

tomt

Der er et berømt citat af Karl Marx:

Hegel bemerkte irgendwo, daß alle großen weltgeschichtlichen Tatsachen und Personen sich sozusagen zweimal ereignen. Er hat vergessen, hinzuzufügen: das eine Mal als Tragödie, das andere Mal als Farce.

Det stammer fra Der achtzehnte Brumaire des Louis Bonaparte, der var Karl Marx’s reaktion på Louis Bonapartes statskup i 1855. Det er et godt citat på flere måder – det siger noget om Hegel, som var Marx’ store filosofiske inspirationskilde, men egentlig gør Marx vel også lidt grin med Hegels tanke om altings genkomst. Og så er det vel rammende for mange historiske tilfælde af “beslutsomhed” – de, der griber ind, vil gerne fremstå som helte, men kan let ende med at være det modsatte.

Citatet passer således også godt på det, der skete i dag i lærerkonflikten, nemlig det lovindgreb, alle har ventet på.

På andre tidspunkter har der været optræk til storkonflikt, og det er enkelte gange sket at konflikten brød ud. Da har der været forhandlinger og forligsinstitutionen har udarbejdet en forligsskitse, som ingen kunne tiltræde. Lovindgrebet har da bestået i at forligsskitsen blev gjort til lov. Dette er vel den tragiske udgave.

Denne gang er det imidlertid tydeligt, at der er tale om en farce. For det første var det slet ikke nogen forligsskitse; det er i sig selv usædvanligt. For det andet er der en del der tyder på, at hele forløbet fremstår som en skinmanøvre fra statens og kommunernes side. Webstedet meretidsammen.dk fremførte Kommunernes Landsforenings synspunkter, og det er del i en nøje planlagt strategi. Hos DK Hostmaster kan man se at KL købte domænet meretidsammen.dk allerede den 18. december 2012. Og Folketingets ombudsmand hæfter sig ved den arbejdsgruppe, der har undersøgt lærernes arbejdstid.

Men set udefra forekommer det overraskende, at arbejdsgruppen ikke har brugt dokumenterne til at forberede forhandlingerne om overenskomst, når det var selve formålet med gruppens arbejde«, siger Jørgen Steen Sørensen til politiken.dk.

Alle de partier, der taler for indgrebet, kommer nu til at fremstå som frelsere. Konflikten er kørt præcis så længe, at alle er trætte af den. Forældrene har længe været trætte af lockouten. Også DLF beder nu om et indgreb, vel vidende hvad det vil føre med sig. Og lovindgrebet er timet, så Folketinget skal indkaldes i bededagsferien – hvor Enhedslisten holder landsmøde!

Også oppositionspartierne kan fremstå som frelsere; de taler for indgrebet, men har også lavet små ændringsforslag undervejs og kan på denne måde hævde at have forståelse for lærerne og tale for forældrenes interesser. Det er samtidig tydeligt, at oppositionspartierne ville have gjort det samme, havde de været i regering. Det for tiden meget populære parti Venstre har gennem en række år haft sådanne planer. DR Nyheder skrev for nylig

I 2006 erklærede Lars Løkke Rasmussen i interviewbogen Løkkeland, at skolelærernes lønsystem var dårligt skruet sammen, fordi lærerne bliver belønnet for opgaver, hvor de ikke står bag katederet, men bruger tid på administration.

Men Danmarks Lærerforening har forhindret, at systemet laves om, og modspillet mod lærerne har, sagde Løkke i bogen, ikke været stort og stærkt nok. Endnu.

– Den økonomiressource, der er til dig som lærer, er skruet sådan sammen, at hvis du gør noget mere, honoreres du med at skulle undervise noget mindre…

Samtidig har det populære parti talt for andre former for styring bl.a. i form af at gøre folkeskolerne til pseudo-selvejende institutioner, som det allerede er sket med gymnasier og videregående uddannelser – og at indføre et taxameterprincip, som det allerede er sket for gymnasier og videregående uddannelser.

Dansk Folkeparti er på den anden side ved at træde ind i rollen som en slags allierede med Danmarks Lærerforening – når man tænker på dette partis bastante udtalelser om folkeskolen i mange andre sammenhænge, er det højst overraskende og viser vel mest af alt dét partis opportunisme og tæft for samme.

Og som i alle andre farcer er virkemidlerne bastante, og det er bestemt ikke altid alle, der morer sig lige meget. Den rigtige taber i hele dette spil, den tragiske skikkelse i farcen, er den danske folkeskole, der nu i lang tid vil være præget af utilfredse lærere og en dårlig stemning. Forhandlingsklimaet ved kommende forhandlinger tør jeg ikke gisne om. Jeg håber selvfølgelig at folkeskolen bliver bedre, sådan som regeringen og KL længe har hævdet, men jeg må tilstå at jeg tvivler.