Hvis Kopernikus var på nettet

designall-1

På Edge.org blev en lang række forfattere, kunstnere og forskere bedt om at give deres bud på hvad internettet har gjort ved vores måde at tænke på. Det er interessant læsning; jeg har allerede for halvandet års tid siden skrevet om noget lignende her på bloggen.

Og det påvirker alle, der har adgang til nettet. Forleden talte jeg med en efterskolelærer, der fortalte om udfordringerne med at få eleverne til at komme i gang med at lære. De skulle, som han udtrykte det, i gang med at bruge langtidshukommelsen til noget. Vores langtidshukommelse spiller nemlig en anden rolle i dag, hvor store mængder af data er tilgængelige for mange af os i form af internettet. Søgemaskiner – og ikke mindst Google. Jeg mindes engang i min studietid, hvor en studiekammerat og jeg var uenige om hvem det mon var, der spillede Trapper John i Robert Altmans film M*A*S*H. Var det Elliott Gould eller Donald Sutherland? Jeg måtte, da lejlighed omsider bød sig, finde et filmleksikon – og æv, det var Elliott Gould, og jeg havde tabt væddemålet om en flaske champagne. Den slags vil aldrig ske igen. I dag ville jeg gribe ud efter min smartphone (eller smartphonetelefon, som nogle journalister nu skriver) og kigge efter på IMDB.

Men der er en anden konsekvens, som jeg tror er mindst lige så væsentlig: Internettet forandrer vores kvalitetsbegreb. Lige så hurtigt som information kan spredes, lige så hurtigt kan information af dårlig kvalitet sprede sig. Vi så det for nylig i forbindelse med bombeattentaterne mod Boston Marathon, hvor en forsvunden studerende fejlagtigt blev udpeget som gerningsmand af nogle af hans bekendte, der mente at genkende ham på overvågningskameraernes optagelser. Først da de rigtige forbrydere var blevet pågrebet, kom der et dementi. Oplysningerne havde da for længst spredt sig fra de sociale medier til de mere traditionelle nyhedsmedier.

I den materielle infrastruktur for viden har der været en kvalitetskontrol, der i et vist omfang kom fra selve det faktum, at informationen krævede fysiske materialer. Forlæggeren ville kun bruge papir og tryksværte og typografers arbejdskraft på en bog, forlaget anså for at have en vis kvalitet. Pladeselskabet ville kun bruge vinyl og pap på en LP-plade eller en CD, som pladeselskabet anså for at have en vis kvalitet. Nogle gange, men ikke altid, hang dette sammen med bogens/pladens kvalitet som vare, og nogle gange tog producenterne fejl.

Men i dag er der ikke samme fornemmelse af kvalitetskontrol. Det er nemt og hurtigt at producere informationer, der ser gennemarbejdede og troværdige ud – men bestemt ikke altid er det. Også i dag vender vi derfor stadig tilbage til et gængs ideal om kvalitet. Studerende vil selv i dag indrømme, at de stoler mere på en bog end på en artikel fra Wikipedia. Og da jeg selv skulle udgive min bog om strukturel operationel semantik, valgte jeg at lade den udkomme som en trykt bog på et etableret forlag i stedet for at publicere den elektronisk selv.

Vi er nødt til at tænke over hvad vi forstår ved kvalitet. I mange af svarene på Edge.org dukker netop kvalitetsbegrebet op. Således skriver Martin Rees, tidligere formand for Royal Society:

Paul Ginsparg’s arXiv.org archive transformed the literature of physics, establishing a new model for communication over the whole of science. Far fewer people today read traditional journals. These have so far survived as guarantors of quality. But even this role may soon be trumped by a more informal system of quality control, signaled by the approbation of discerning readers (by analogy with the grading of restaurants by gastronomic critics), by blogs, or by Amazon-style reviews.

Det, vi har i vore dage, som vi ikke havde før internettet blev manges eje, er nemlig et stort landskab af fagfæller. Dette kan være med til at regulere kvaliteten – i stedet for at to-tre bedømmere læser en indsendt artikel, inden den bliver publiceret, kan hundreder af os bedømme artiklen. Men omvendt kan dette samfund af fagfæller være med til at bremse det nye og virkeligt spændende – fagfæller kan være uenige. Og hvis man ellers skal tro Kuhns idé om at et videnskabeligt samfund altid prøver på at opretholde “normalvidenskaben”, kan det måske ligefrem bremse eller i det mindste forsinke ny indsigt. Hvis internettet havde været tilgængeligt på Kopernikus’ tid, er det med andre ord ikke usandsynligt at det geocentriske verdensbillede havde fået flest likes.

(Visited 40 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar