En dårlig skuespiller

rigged_research

Jeg er gået i gang med at læse Daniel Kahnemans roste Thinking, Fast and Slow, der i øvrigt blev anmeldt meget positivt af Rune Lykkeberg i Information her i den forgangne weekend. Men der er en ting, der er begyndt at nage mig lidt nu: Kahneman (der tilbage i 2002 fik Nobelprisen i økonomi og derfor ikke er hvemsomhelst) baserer sine konklusion på bl.a. et omdiskuteret fænomen, der kaldes priming. Det er det fænomen, at stimuli, som måske endda ikke er bevidst opfanget, påvirker den måde, et menneske opfatter senere stimuli på.

En del af de mest opsigtsvækkende forskningsresultater, der findes om priming, skyldes Diederik Stapel, der indtil for få år siden var professer ved universitetet i Tilburg i Nederlandene og endda nåede at blive dekan. I dag er han hverken professor eller dekan. Han blev nemlig fyret i 2011 efter at man påviste at han har begået endda ganske omfattende videnskabelig uredelighed: en meget stor del af hans forskningsresultater er regulært falske, baseret som de er på ikke-eksisterende data. Der er en meget lang artikel om Diederik Stapel i New York Times, og den giver et fascinerende indblik i omstændighederne omkring en af vor tids største svindlere i forskningsverdenen (i hvert fald blandt dem, der er blevet opdaget).

Som i andre sager om videnskabelige uredelighed påvirker Diederik Stapels fald fra tinderne mange af dem, der har arbejdet sammen med ham. Han nåede at have omkring 20 PhD-studerende, som han “hjalp” med sine data – og det skal de nu leve med. Ikke overraskende er Diederik Stapel blevet en forhadt person. Også Daniel Kahneman har reageret, for Stapel er ikke den eneste, der har fusket med forskning om priming! I oktober 2012 skrev Kahneman i en åben e-mail:

For all these reasons, right or wrong, your field is now the poster child for doubts about the integrity of psychological research. Your problem is not with the few people who have actively challenged the validity of some priming results. It is with the much larger population of colleagues who in the past accepted your surprising results as facts when they were published. These people have now attached a question mark to the field, and it is your responsibility to remove it.

Trist, men formodentlig uundgåeligt – det er nu op til alle andre at genskabe den tillid, som fuskerne har ødelagt.

Ligesom Milena Penkowa var Diederik Stapel engang en lovende ung studerende. Nu, hvor deres forsker/fusker-karrierer er endegyldigt omme, er der tilsyneladende en væsentlig forskel. Penkowa prøver at fremstå som den forfulgte uskyldighed, der bare hygger sig med sin hund og sin sportsvogn til tonerne af Metallica (hvis jeg var Lars Ulrich, ville jeg skrive og bede om at få mit navn renset!). Men Stapel fremstår brødebetynget. Om han faktisk er det, eller om Penkowas og Stapels coping-strategier begge er varianter af en usympatisk persons forsøg på at opbygge ny sympati hos andre, ved jeg ikke. Det er i al fald interessant, at Diederik Stapel inden sit psykologistudium forsøgte at blive skuespiller (men ifølge ham selv erkendte at hans talent for skuespil var begrænset).

Men jeg kan ikke lade være med at tænke over hvorfor det kom så vidt. Hvis man skal tro Stapel selv, var en stor del af motivationen bag den omfattende svindel et ønske om at vinde i konkurrencen om forskningsmidler og om succes.

What the public didn’t realize, he said, was that academic science, too, was becoming a business. “There are scarce resources, you need grants, you need money, there is competition,” he said. “Normal people go to the edge to get that money. Science is of course about discovery, about digging to discover the truth. But it is also communication, persuasion, marketing. I am a salesman. I am on the road. People are on the road with their talk. With the same talk. It’s like a circus.”

Den nederlandske socialpsykolog Rolf Zwaan har en blog, hvor han bl.a. har skrevet om hele denne triste og pinlige sag. Zwaan skriver selv, at han troede at sagen om Stapels fusk var et enkeltstående tilfælde – men nej. Ikke så længe efter blev Zwaan formand for en komité, der skulle undersøge et andet tilfælde af videnskabelig uredelighed, begået af Dirk Smeesters, der faktisk også beskæftigede sig med priming.

(Visited 57 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar