En 1. maj-tale

majdag

Jeg har én gang fejret første maj i Fælledparken i København. Det var i 2006; jeg var blevet inviteret derover af 3F Kastrup, som havde tildelt mig deres aktivpris for min underskriftsindsamling forsoningnu.dk i forbindelse med karikaturkrisen. Dét forår oplevede jeg et Andy Warhol’sk glimt af midlertidig berømmelse.

Første maj i Fælledparken i 2006 var præget af gråvejr, boder med kedelig mad og en masse mennesker, der sad og snakkede eller som jeg gik rastløse rundt – indtrykket var lidt som en off-day på Roskilde-festivalen, bare uden musik. Fejringen hos 3F i Kastrup var en meget bedre oplevelse, hvor engagementet hos de fremmødte var tydeligt. Jeg holdt en lille takketale og fik snakket med en masse engagerede og venlige mennesker.

Så jeg har faktisk engang holdt en tale til et 1. maj-arrangement, og derfor vil jeg undlade det i dagens anledning. Til gengæld er her en tekst, der er blevet til i forbindelse med mine forsøg udi poetry slam (der førte mig helt frem til en sidsteplads ved DM i 2012). Som alle mine andre poetry slam-tekster er den uden titel og beregnet til at blive fremført.

når alle stemmer tæller
og blød blok
og rå blok indrømmer
at de har tabt til hinanden
når der er slukket for tv
og det aldrig bliver tændt igen
når journalisterne går på hovedet i seng
for at fortryde alt hvad de har skrevet
når Helle Thorning Schmidt
og Margrethe Vestager
tager joggingtøjet på
og går ud for at give de arbejdsløse en krammer
når Pia Kjærsgaard
holder op med at være fornærmet
når Lars Barfods hår får lov til at være i uorden
når Søvndal ikke længere er Villy til hvad som helst
når Lars Løkke Rasmussen
tager sin godnatøl med under dynen
når Johanne Schmidt Nielsen
siger at nu er der ikke mere at sige
så er der ikke noget valg
så vil jeg gå også hjem
og hygge mig

når det kun er de lyshårede
der bliver stoppet nede ved Kruså
når universiteterne
har for mange penge
når de hjemløse
færdes trygt i villaen
når ugebladene
skriver om
de arbejdsløse
og hvem de er gift med
når TV3 afbryder reklamerne
for at vise en udsendelse
når sodavandsfabrikkerne
og McDonalds
og den russiske mafia
går fallit
når dem der gør oprør
knuser ruderne til de dyre butikker
for at lægge alle varerne tilbage på plads
for hvem gider have den slags bras?
når krigen bliver aflyst
fordi ingen gider være med
når kvinderne kører om kap
på en motorvej i Saudiarabien
når Kim Jong-Il
har tabt det tredje valg i træk
når republikanerne i USA
indrømmer at Gud måske er død
bare lidt
når den globale opvarmning
er slut
når de fester igennem på Afrikas Horn
og går hjem
mætte og glade
så vil jeg også gå hjem
og være ligeglad

Senere i dag vil jeg sammen med andre fra Amnesty International samle underskrifter i Kildeparken i Aalborg i forbindelse med vores antidiskriminationskampagne, der sætter fokus på hvordan specielt romaerne, der er det største etniske mindretal i Europa, stadig i udpræget grad bliver behandlet dårligt af myndighederne rundt omkring.

(Visited 65 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar