Øv

0f257f73-a2ba-48dd-8684-31390a824d26
Foto: Michael Koch (Nordjyske)

Jeg stod langt nede bagved i Kildeparken, da Helle Thorning-Schmidt holdt sin tale. Jeg var bestemt ikke imponeret over hendes tale. Som mange andre mennesker er jeg meget skuffet over den politik, regeringen fører. Men det, jeg kan læse om kompressorhorn mv. er jeg også meget skuffet over.

Den markering af vrede og skuffelse, som var planlagt, var fredelig og begavet – nemlig at vende ryggen til under talen. Men som så ofte før druknede denne protest i et lille mindretals tilsyneladende lige så planlagte, men strategisk helt modstridende protest med medbragte horn osv. Der blev også kastet tomater, efter hvad jeg siden læste, og ved Helle Thorning-Schmidts tale i Aarhus blev der også fyret en pistol af. Det var heldigvis kun en vandpistol.

Men så alligevel. Spontane øv-råb og piften kan jeg godt acceptere, men planlagt og fysisk forstyrrelse af en tale er helt uacceptabel. Der er sikkert nogle, der tænker at “det har statsministeren fortjent” og der er sikkert også tale om at en del af protesterne skyldes en følelse af afmagt – men så alligevel: Lad os forestille os at regeringens politik havde været en helt anden og at repræsentanter fra KL og Dansk Industri så var mødt op til 1. maj med øvhorn og tomater. Ville dét have været acceptabelt? Nej, selvfølgelig heller ikke.

Noget af det, vi så i går, gør det kun sværere for den begrundede kritik af regeringens politik (og jeg har ofte kritiseret regeringen i det, jeg har skrevet) at få gennemslagskraft. Regeringens politik er ikke en værdig politik, men protesten imod den må heller ikke synke hen i uværdighed.