Amnesty Internationals landsmøde 2013

Fotografi den 04-05-13 kl. 10.33

I denne weekend er jeg sammen med mange andre fra rundt om i Danmark med til Amnesty Internationals landsmøde på Hotel Nyborg Strand. Det er som altid en god oplevelse; det er godt at være sammen, dele vores erfaringer i kampen for menneskerettighederne, gense gode venner og få ny inspiration. Amnesty International er i gang med at ændre sig i takt med de udfordringer, verden giver, og for tiden er den udfordring, vi skal løse, at styrke arbejdet for menneskerettighederne i det globale Syd og samtidig konsolidere det økonomiske grundlag for at kunne gøre netop dét. De fleste medlemmer og bidragydere findes stadig i det rige Nord, mens de fleste store menneskerettighedsproblemer findes i det fattige Syd. Jeg er sikker på at det vil lykkes, men store omstillinger der skal lykkes, kræver omtanke og tid. Så vi er nødt til at være tålmodige.

(Visited 45 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar