Privatlivets fred

ohio-house_2555878b

Der er naturligt nok meget i medierne i dag om sagen om de tre bortførte kvinder fra USA, der efter mange år nu bliver fundet i live. I The Guardian stilles det oplagte spørgsmål:: Hvorfor blev de ikke fundet før?

Det triste er at der tidligere havde været mistænkelig adfærd ved det pågældende hus men at ingen havde reageret:

Neighbours said they had previously reported suspicious activity at the house to police. Elsie Cintron, 55, who lives three doors away from the Castro home, told the Guardian that about a year ago, her granddaughter reported seeing a a naked woman crawling on her hands and knees out of the house. The woman returned to the house, but the granddaughter called the police. Cintron said she believed they failed to act upon the information.

Der er andre lignende tilfælde af langvarige bortførelser, og de virker som et ekstremt symptom på en manglende kendskab til de mennesker, vi er tæt på – vores “næste”. Måske er det i virkeligheden ikke et tilfælde, at så mange af sagerne kommer fra USA. Dette er om noget det land i den industrialiserede verden, hvor man er vant til ekstrem fattigdom som eksisterer sammen med “normale” liv (og med ekstrem rigdom) og til at enhver tager sig af sit. De gange, hvor jeg har besøgt storbyer i USA, ender jeg også selv til sidst med bare at gå forbi de fattige på fortovet. Når enhver bliver eneansvarlig for sit eget velbefindende, er der ikke noget samfund, kun individer.

Heltene i historien om de 3 bortførte kvinder blev den ene af kvinderne, der omsider fik råbt om hjælp, og naboen, der hørte råbet og reagerede prompte. Han kunne have ignoreret råbet, men det gjorde han ikke. Lad det være et eksempel til efterfølgelse for os alle, også i situationer der er mindre ekstreme end denne.

(Visited 31 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Privatlivets fred”

  1. Det forlyder nu fra det lokale politi, at der ikke er registreret sådanne henvendelser til politiet. Der findes 2 registrerede episoder med Castro, den ene før bortførelserne, og den anden relateret til hans arbejde som skolebuschauffør.

    Om der er tale om, at politiet dækker sig ind, eller naboerne/offentligheden digter, kan jeg selvfølgelig ikke vide.

Skriv et svar