Den rolle du giver afkald på

I dag er det C.V. Jørgensens fødselsdag; han bliver 63. Datoen glemmer jeg ikke nemt; den bliver nævnt i hans smukke ballade “Elisabeth” (der handler om hans mor) fra det noget oversete album Lediggang á gogo, der var det første album med C.V. Jørgensen, jeg købte. Det er et af disse firseralbums, der har overlevet datidens hang til blanke, flade produktioner – og teksterne står knivskarpt frem på en baggrund af rent klingende elektriske guitarer, der giver mindelser om The Beatles og The Byrds.

Jeg husker endnu en optagelse med numre fra Lediggang á gogo, som dansk tv bragte da albummet kom for 30 år siden, dengang i foråret 1983. Klippet ovenfor er fra den udsendelse – jeg ville ønske, nogen kunne grave hele udsendelsen frem. Der er alt for få levende billeder med C.V. tilgængelige derude.

“Backstage Boogie” forklarer elegant og præcist hvordan det er, C.V. Jørgensen gerne vil og ikke vil opfattes:

For lige meget hvor du end kommer og går
er det som var der kun skuespillere til stede
der alle slås om at få den rolle du giver afkald på
med glæde

Manden vil ikke være orakel eller meningsmaskine, og det sætter jeg pris på. Der er rigeligt af den slags derude allerede. C.V. Jørgensen er alligevel modstræbende blevet folkeeje, og ligesom f.eks. Bob Dylan og David Bowie derude i den store verden er han blevet det selv om han ikke altid er forekommet at være lige tilgængelig.

Engang i mine Edinburgh-år lod jeg to af mine gode venner (en irer og en amerikaner) lytte til C.V.’s Indian Summer, og de var meget imponerede. Tænk, hvad han da ikke ville kunne drive det til, hvis han bare ville synge på engelsk! sagde de. Det er jeg nu glad for at C.V. aldrig har gjort. Netop hans beherskelse af det danske sprog gør ham til noget helt særligt – i C.V.’s sangskrivning er det danske sprog på én gang sangbart og udfordrende.

I modsætning til mange andre af hans samtidige er C.V. blevet mere og mere afmålt og ordknap i sine efterhånden haiku-lignende tekster. Hvor han engang måske virkede sur, er han blevet afklaret.

Mange derude ønsker sig nyt fra C.V.’s hånd – der er nu gået 11 år siden Fraklip fra det fjerne. Det er naturligvis muligt, at C.V. Jørgensen en dag giver os et overrumplende godt comeback-album som Bowies The Next Day, men C.V. har allerede sagt en masse vigtigt, og jeg vil hellere se hans diskografi som den er nu som et afrundet værk end at se ham tage del i den skæbne, der er blevet så mange af hans jævnaldrendes lod, nemlig at tilføje flere og flere mere og mere fortyndede kapitler til sagaen.

Tillykke herfra!