De glemte heste vender tilbage

wild-horses-chernobyl

Det er nu 27 år siden atomkatastrofen i Tjernobyl. En af de uventede konsekvenser er at et stort område nu er blevet en slags ufrivilligt naturreservat. Pattedyr som los og måske endda den brune bjørn er set igen i området, og ulve, vildsvin og elsdyr findes i stort tal. Man har endda udsat eksemplarer af Przewalski-heste. Przewalskis hest er en underart af den almindelige hest og de sidste egentlige vildheste i verden (her tæller jeg ikke zebraerne med, endsige vildæslerne) – en overgang var der kun 12 Przewalski-heste tilbage. De ligner som man kan se ovenfor vel nærmest ponyer; engang havde Aalborg Zoo såmænd også et par eksemplarer. Ifølge en BBC-artikel fra 2006 ser det ikke ud som som faunaen i den afspærrede zone bukker under for de højere strålingsniveauer – og hvis der er mutanter blandt dyrene i zonen, vil de typisk også bukke hurtigt under. Desværre er der rapporter om krybskytter på jagt efter de smukke, sjældne vildheste.

Jeg kan anbefale fra en smuk fotoserie hos The Daily Telegraph med billeder af dyrelivet i katastrofeområdet. Og så kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at tænke på hvad der vil ske med naturen i området omkring Fukushima-værket i Japan. Endnu en ufrivillig nationalpark er måske blevet skabt. I den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea, hvor intet menneske kommer, er der i hvert fald opstået et rigt dyreliv med sjældne traner og leoparder.

(Visited 235 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar