Den store samling

5343907263_7b9cec9408_b.jpg.CROP.article920-large

Der er noget særligt fascinerende ved opslagsværker. Som barn holdt jeg af at kigge i det store leksikon fra Lademann, som min mor havde. Nogle gange slog jeg op for at finde svar på et bestemt spørgsmål, andre gange greb jeg et tilfældigt bind fra reolen og slog op et tilfældigt sted. På denne måde opdagede jeg Romerrigets historie, det periodiske system, afrikanske politikere, danske øer, franske forfattere osv. osv.

De store konversationsleksika er et forsøg på at samle al viden i verden; de er hverken de første eller de sidste. Mange kender Jorge Luis Borges’ novelle “Biblioteket i Babel” (der findes i samlingen Fiktioner); den beskriver et bibliotek der rummer al viden i hele verden. Okkultister, herunder Rudolf Steiner, har talt om den akashiske optegnelse, der fortæller alt hvad der nogen sinde er sket i verden, inklusive hvor vi har været og hvad vi har læst og lyttet til. Den akashiske optegnelse skulle findes på “astralplanet”, hvor der altid er enormt god plads og høj båndbredde og konnektivitet ifølge okkultisterne.

I dag læste jeg for første gang om Mundaneum, der var et projekt startet i 1910 af belgierne Paul Otlet og Henri LaFontaine. Formålet var at samle al viden i verden på kartotekskort. I løbet af de næste tre årtier blev det til 12 millioner kartotekskort, men 2. verdenskrig standsede Mundaneum. Tyske tropper overtog lokalerne og ødelagde en hel del. I dag findes et museum om Mundaneum i Mons, og for at få mere at vide om museet kan man nu bare konsultere http://www.mundaneum.org/ i den samling af verdens informationer, som nu faktisk findes og vel også er ved at blive virkeliggørelsen af både biblioteket i Babel og den akashiske optegnelse – endda helt uden noget astralplan.

(Visited 403 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar