Det liv, vi kan holde af

Den amerikanske psykolog og forfatter Timothy Leary talte i 1960’erne for brugen af LSD under sloganet Turn on, tune in, drop out. Man skulle bare tage en lille pille, så kunne man få de mest utrolige og uventede sanseoplevelser og man ville aldrig blive det samme menneske igen. De samme ord kunne vel lige så godt bruges om vores forhold til mobiltelefoner og computere.

Foredraget ovenfor er med den amerikanske sociologiprofessor Sherry Turkle, der gennem snart mange år har forsket i menneskers brug af informationsteknologi. Jeg forstår til fulde de bekymringer, hun giver udtryk for. Vi vil gerne tale sammen, men vi kan ikke rigtig finde ud af det. Det har aldrig været nemt at skulle tale sammen, for der kan gå så meget galt. Nu bliver sms’er og statusopdateringer ofte en erstatning for den besværlige samtale, den dagligdags samtale, den langsomme og uforudsigelige samtale.

Nej, jeg er ikke pludselig blevet maskinstormer eller teknofob. Men informationsteknologien er i dag altid ved hånden. Vi sms’er og går på nettet ved snart sagt enhver given lejlighed, og det er jeg også selv blevet forfalden til.

På den måde kan informationsteknologien bringe mig længere væk fra dem, jeg er tæt på. Det er ikke sms’erne eller statusopdateringerne, der har været mine bedste oplevelser. Blandt de bedste stunder i mit liv har været samtaler med mennesker, jeg holder af,  samvær til festlige lejligheder eller samværet om teater, musik, billedkunst…

Samtidig bringer informationsteknologien mig tættere på dem, der er langt væk. Mange af dem, jeg gerne vil snakke med og være sammen med, er måske ikke lige i nærheden af mig – måske bor de langt væk, måske er de bare et andet sted lige nu. Og jeg kan indgå i helt nye fællesskaber, blive inspireret og forhåbentlig også inspirere andre. Derfor holder jeg også af informationsteknologien.

Vi skal stadig finde ud af at bruge informationsteknologien til at skabe det liv, vi holder af. Lige nu forsøger vi at forstå at udnytte alle mulighederne, men vi bruger dem ikke godt nok, er jeg bange for. Og vi skal lære at tale sammen igen.

Det er også dit program!

042213_CACMpg32_Human-Centered-Computing.large

I dag havde studienævnet for datalogi, hvor jeg er medlem, besøg af vores aftagergruppe. Den består af gamle kandidater fra vores datalogiske uddannelser (datalogi og software), der nu har gode stillinger i det private og halvprivate. Vi fik et interessant møde, hvor vores gæster fortalte om hvordan de oplevede deres møde med vores færdiguddannede kandidater. Vi kom også til at tale om de studerende, der begynder på vores uddannelser og hvad der mon får dem til at begynde at studere datalogi eller software.

Mark Guzdial, der er professor ved Georgia Institute of Technology, skriver om dette i Communications of the ACM. Guzdial gør rede for flere interessante undersøgelser. Den jeg hæfter mig mest ved, skyldes Betsy DiSalvo fra Georgia Tech. Hun påviser at mange af dem, der studerer datalogi i USA, oprindelig blev tiltrukket til faget gennem at spille computerspil og gennem forsøg på at “hacke” spillet. Det viser sig så at denne slags forsøg på at omgå spillets regler især appellerer til mænd med “hvid” eller asiatisk baggrund. Andre grupper, der holder af computerspil (her nævnes mænd af afrikansk-amerikansk eller latinamerikansk baggrund) ser mere et computerspil som en slags sportsredskab – og man “hacker” da ikke en fodbold eller en tennisketsjer for at vinde, vel? Den slags er nemlig snyd. Jeg kunne forestille mig (men ved det ikke) at en lignende holdning måske også gjorde sig gældende hos en del unge kvinder.

Det, som Betsy DiSalvo gjorde, og som er rigtig interessant, er at hun startede et program, der skulle tiltrække nye grupper af studerende til datalogi. Hun hyrede unge mennesker med afrikansk-amerikansk baggrund til at teste computerspil. Her betonede hun at computerspil ligesom så meget andet er en teknologi med fejl og mangler – og de unge fik lært datalogi og tjente endda penge ved at teste spillene! Mange af de unge spiltestere begyndte senere på videregående uddannelser med datalogisk indhold.

Mange mennesker derude ser sig selv først og fremmest som brugere af software; den dag, man bliver bevidst om at den software, vi bruger, er menneskeskabt og er fyldt med mangler, som mennesker kan udbedre, får man et andet perspektiv på verden. Man går fra at være en passiv bruger til at være en aktiv medudvikler.