Kom, vi skifter mening

stankowski_vorsicht

Her er et for tiden meget omtalt interview med Lars Løkke Rasmussen, her transskriberet af TV2-nyhederne.

Lars Løkke Rasmussen, er det ikke rigtigt, at I tidligere har været imod dobbelt statsborgerskab?

– Jo, det er rigtigt, at det har været til diskussion i mange, mange år.

Og er det ikke rigtigt, at I nu synes, at det er en god idé?

– Det er rigtigt at med den parlamentariske situation, der er på Christiansborg, så er vi indstillet for at stemme for det.

Hvordan kan I så ikke have skiftet holdning til det?

– Vi skiftede standpunkt på spørgsmålet om statsborgerskab.

Så I har skiftet standpunkt?

– Jo, men du spurgte, om vi har skiftet holdning.

Hvad er forskellen mellem at skifte standpunkt og skifte holdning?

– Der er kæmpe stor forskel.

Hvordan det?

– Nu synes, jeg vi kører i ring. Vi bruger vores mandater…

Undskyld Lars Løkke, men jeg bliver altså nødt til at forstå, hvad der er forskellen på at skifte standpunkt og skifte holdning?

– Det er meget, meget stor forskel, siger Lars Løkke Rasmussen.

Der er tilsyneladende forskel på at have et standpunkt og at have en holdning. Hvad forskellen er, ved jeg ikke. Men kan man så ikke i stedet tale om at skifte mening?

Meget få mennesker vil indrømme, at de har skiftet mening, og det gælder især politikere. Danmarksmesteren i partihop Karen Jespersen har besøgt næsten alle politiske partier i Folketinget (hun kom for sent til Retsforbundet og har endnu ikke været medlem af Dansk Folkeparti), men hun hun hævdede i 2007 at hun havde de samme værdier nu som dengang hun begyndte sin politiske rejse som medlem af Venstresocialisternes venstrefløj. Enten var Venstre i 2007 politisk tæt på at være enigt med Venstresocialisterne i 1967 eller også har Karen Jespersen alligevel skiftet mening. Hvis hun stadig er medlem af Venstre vil hun sikkert stadig mene det. Og hun vil sikkert mene det, også hvis hun har fundet sig endnu et nyt parti.

Der er ikke i sig selv noget odiøst i at skifte mening. Tværtimod. Nogle af de mest interessante personer i verdenshistorien er vel dem, der har skiftet mening og har indrømmet det. Tænk på en mand som Oskar Schindler, der startede som nazist men endte med at redde omkring 1200 af sine jødiske medborgere fra nazisternes folkemord.

Og hele videnskabens historie er historien om tænkere og forskere, der har fået ny indsigt og har skiftet mening på grund af det.

Men det er anderledes i politik. Her er det tit årsag til stor selvransagelse og ofte også til kritik fra andre, når politikere skifter mening. Det er som om det er et ideal for mange at stå fast på deres mening holdning standpunkt uanset hvad.

Mange af de fremtrædende politikere, der laver partihop, foretager formodentlig deres hop af alt andet end idealistiske årsager – de vil simpelthen bevæge sig tættere på magten. På samme måde er de politikere, der uden at skifte parti skifter mening holdning standpunkt ofte motiveret af ønsket om indflydelse. Det er vel også en grund til at det falder så svært at indrømme at man skifter mening. Tænk, hvis flere turde indrømme det.

(Visited 135 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Kom, vi skifter mening”

  1. Jeg syntes det er ganske fint at politikere skifter holdninger, hvis det dog bare havde til formål at lave noget fornuftig politik, i stedet for deres ligegyldige magt kampe.

Skriv et svar