Amnesty Internationals landsmøde 2013

Fotografi den 04-05-13 kl. 10.33

I denne weekend er jeg sammen med mange andre fra rundt om i Danmark med til Amnesty Internationals landsmøde på Hotel Nyborg Strand. Det er som altid en god oplevelse; det er godt at være sammen, dele vores erfaringer i kampen for menneskerettighederne, gense gode venner og få ny inspiration. Amnesty International er i gang med at ændre sig i takt med de udfordringer, verden giver, og for tiden er den udfordring, vi skal løse, at styrke arbejdet for menneskerettighederne i det globale Syd og samtidig konsolidere det økonomiske grundlag for at kunne gøre netop dét. De fleste medlemmer og bidragydere findes stadig i det rige Nord, mens de fleste store menneskerettighedsproblemer findes i det fattige Syd. Jeg er sikker på at det vil lykkes, men store omstillinger der skal lykkes, kræver omtanke og tid. Så vi er nødt til at være tålmodige.

På den sjove måde

chok

Datalogiuddannelsen ved Københavns Universitet markedsfører sig selv med bl.a. sloganet Matematik på den sjove måde.

Sandt er det, at en del studerende på vores datalogiuddannelser på Aalborg Universitet (og nok ikke kun her ved os) bliver overraskede over at uddannelserne ser ud om de gør. Af og til hører jeg PhD-studerende og kandidatstuderende omtale indsatsen hos studerende på første studieår med bemærkninger som “Bare vent til de kommer til de hårde fag”. Og så kigger de sigende på hinanden – og på mig, for jeg er en af dem der færdes i de “hårde fag”.

Og det er da også rigtigt, at de “hårde fag”, der i manges verdensbillede er netop de kurser, hvor matematiske ræsonnementer og præcision spiller en væsentlig rolle, udgør en stor forhindring for en del studerende på de tidlige semestre af datalogiuddannelserne.

Hvis man ser på hvordan datalogiuddannelserne på AAU bliver præsenteret i vores studieguide, opdager man at matematik nævnes kort i et udsagn fra en studerende, men ellers ikke. Det første, man ser i studieguiden er:

Du skal læse datalogi i Aalborg

  • Er fascineret af computerens muligheder og udfordringer.
  • Synes at it er i alting og vil være med til at designe og udvikle fremtidens it-løsninger som fx fremtidens Skype.
  • Brænder for at forstå det teoretiske grundlag for software og komme med brugervenlige løsninger, der er nemme og logiske at anvende for andre.

Mange kandidater og bachelorer fra datalogiuddannelserne arbejder med udvikling af software af en eller anden slags, og det er også vigtigt at uddannelserne kan forberede dem til dette, men det bliver i præsentation desværre også nedtonet at datalogi også er et naturvidenskabeligt fag og at denne slags faglighed er væsentlig. Det er især ikke klart, at det “teoretiske grundlag for software” som nævnes i studieguiden faktisk i væsentligt omfang involverer matematik. Jeg er ikke sikker på at det er så heldigt. Dels går vi måske glip af nogle gode studerende, dels får vi måske fat i nogle studerende, der senere bliver skuffet og måske skrider i svinget. Og hvis vi primært tiltrækker studerende, der ikke er glade for “de hårde fag”, er der en stor risiko for at de færdige kandidater og bachelorer ikke inddrager “de hårde fag” i det omfang, det kunne være nyttigt i deres senere virke.

Jeg ville nok ikke tale om datalogi som “matematik på den sjove måde” – for hvordan skal man så markedsføre matematikuddannelsen (der nu på AAU findes i en økonomisk, en teknisk og en uøkonomisk/uteknisk/usund udgave)? Men det kunne være interessant at skabe en bedre forbindelse til datalogiens naturvidenskabelige side også i markedsføringen af uddannelserne.

Øv

0f257f73-a2ba-48dd-8684-31390a824d26
Foto: Michael Koch (Nordjyske)

Jeg stod langt nede bagved i Kildeparken, da Helle Thorning-Schmidt holdt sin tale. Jeg var bestemt ikke imponeret over hendes tale. Som mange andre mennesker er jeg meget skuffet over den politik, regeringen fører. Men det, jeg kan læse om kompressorhorn mv. er jeg også meget skuffet over.

Den markering af vrede og skuffelse, som var planlagt, var fredelig og begavet – nemlig at vende ryggen til under talen. Men som så ofte før druknede denne protest i et lille mindretals tilsyneladende lige så planlagte, men strategisk helt modstridende protest med medbragte horn osv. Der blev også kastet tomater, efter hvad jeg siden læste, og ved Helle Thorning-Schmidts tale i Aarhus blev der også fyret en pistol af. Det var heldigvis kun en vandpistol.

Men så alligevel. Spontane øv-råb og piften kan jeg godt acceptere, men planlagt og fysisk forstyrrelse af en tale er helt uacceptabel. Der er sikkert nogle, der tænker at “det har statsministeren fortjent” og der er sikkert også tale om at en del af protesterne skyldes en følelse af afmagt – men så alligevel: Lad os forestille os at regeringens politik havde været en helt anden og at repræsentanter fra KL og Dansk Industri så var mødt op til 1. maj med øvhorn og tomater. Ville dét have været acceptabelt? Nej, selvfølgelig heller ikke.

Noget af det, vi så i går, gør det kun sværere for den begrundede kritik af regeringens politik (og jeg har ofte kritiseret regeringen i det, jeg har skrevet) at få gennemslagskraft. Regeringens politik er ikke en værdig politik, men protesten imod den må heller ikke synke hen i uværdighed.

En 1. maj-tale

majdag

Jeg har én gang fejret første maj i Fælledparken i København. Det var i 2006; jeg var blevet inviteret derover af 3F Kastrup, som havde tildelt mig deres aktivpris for min underskriftsindsamling forsoningnu.dk i forbindelse med karikaturkrisen. Dét forår oplevede jeg et Andy Warhol’sk glimt af midlertidig berømmelse.

Første maj i Fælledparken i 2006 var præget af gråvejr, boder med kedelig mad og en masse mennesker, der sad og snakkede eller som jeg gik rastløse rundt – indtrykket var lidt som en off-day på Roskilde-festivalen, bare uden musik. Fejringen hos 3F i Kastrup var en meget bedre oplevelse, hvor engagementet hos de fremmødte var tydeligt. Jeg holdt en lille takketale og fik snakket med en masse engagerede og venlige mennesker.

Så jeg har faktisk engang holdt en tale til et 1. maj-arrangement, og derfor vil jeg undlade det i dagens anledning. Til gengæld er her en tekst, der er blevet til i forbindelse med mine forsøg udi poetry slam (der førte mig helt frem til en sidsteplads ved DM i 2012). Som alle mine andre poetry slam-tekster er den uden titel og beregnet til at blive fremført.

når alle stemmer tæller
og blød blok
og rå blok indrømmer
at de har tabt til hinanden
når der er slukket for tv
og det aldrig bliver tændt igen
når journalisterne går på hovedet i seng
for at fortryde alt hvad de har skrevet
når Helle Thorning Schmidt
og Margrethe Vestager
tager joggingtøjet på
og går ud for at give de arbejdsløse en krammer
når Pia Kjærsgaard
holder op med at være fornærmet
når Lars Barfods hår får lov til at være i uorden
når Søvndal ikke længere er Villy til hvad som helst
når Lars Løkke Rasmussen
tager sin godnatøl med under dynen
når Johanne Schmidt Nielsen
siger at nu er der ikke mere at sige
så er der ikke noget valg
så vil jeg gå også hjem
og hygge mig

når det kun er de lyshårede
der bliver stoppet nede ved Kruså
når universiteterne
har for mange penge
når de hjemløse
færdes trygt i villaen
når ugebladene
skriver om
de arbejdsløse
og hvem de er gift med
når TV3 afbryder reklamerne
for at vise en udsendelse
når sodavandsfabrikkerne
og McDonalds
og den russiske mafia
går fallit
når dem der gør oprør
knuser ruderne til de dyre butikker
for at lægge alle varerne tilbage på plads
for hvem gider have den slags bras?
når krigen bliver aflyst
fordi ingen gider være med
når kvinderne kører om kap
på en motorvej i Saudiarabien
når Kim Jong-Il
har tabt det tredje valg i træk
når republikanerne i USA
indrømmer at Gud måske er død
bare lidt
når den globale opvarmning
er slut
når de fester igennem på Afrikas Horn
og går hjem
mætte og glade
så vil jeg også gå hjem
og være ligeglad

Senere i dag vil jeg sammen med andre fra Amnesty International samle underskrifter i Kildeparken i Aalborg i forbindelse med vores antidiskriminationskampagne, der sætter fokus på hvordan specielt romaerne, der er det største etniske mindretal i Europa, stadig i udpræget grad bliver behandlet dårligt af myndighederne rundt omkring.