Hvad kan vi lære af den lille istid?

140686_18_0203_01

Det var i år, atmosfærens CO2-koncentration nåede op på 400 ppm (parts per million).

Der har været en del hændelser i Jordens historie, hvor klimaet har ændret sig. Senest var der den “lille istid”, der satte ind 1600-tallet. En artikel i Chronicle of Higher Education af Geoffrey Parker har en grundig gennemgang af hvad der skete i denne periode og hvordan klimaforandringerne spillede ind på den nordlige halvkugle.

Mange farvande i Europa frøs til: Lillebælt og Storebælt men også Bosporusstrædet kunne passeres til fods. Høstudbyttet var usædvanligt ringe. I sidste halvdel af 1600-tallet var der udbredt hungersnød i bl.a. Frankrig.

I hele dette århundrede var der kun tre år, hvor der ikke var krig et eller andet sted i Europa. Svenskerne invaderede Danmark hjulpet af de hårde vintre – og dette var “kun” en episode i Trediveårskrigen. Gennemsnitshøjden blandt franske soldater født i 1675 var lavere end nogen sinde før – kun lidt over halvanden meter – formodentlig på grund af den ringe ernæringstilstand. Den franske konge hævede skatten på korn for at få råd til at føre krig. Nogle steder døde folk af sult, andre steder udbrød der oprør. I perioden fra 1648 til 1653 var der regulær borgerkrig i Frankrig. Der udbrød oprør rundt omkring i det britiske kongedømme – Skotland, Irland, England og i de nordamerikanske kolonier.

Også i Kina var der meget hårde vintre i 1600-tallet. Ming-dynastiet faldt, og befolkningstallet i Kina faldt med omkring 30 procent. I Japan tog man ved lære af hungersnød og naturkatastrofer, lavede lagre af korn, udbyggede infrastrukturen undgik at gå ind i krige. Derfor var 1600-tallet ikke så hårdt ved Japan som ved nabolandet.

Det er ikke klart, hvorfor 1600-tallet var så koldt. Gennemsnitstemperaturen faldt vel med “kun” omkring 2 grader, men det var åbenbart også nok.

Man ved at solpletaktiviteten i 1600-tallet var usædvanligt lav. Men i 2008 publicerede to amerikanske geokemikere, Richard Nevle og Dennis Bird, en hypotese om en yderligere årsag til den “lille istid”: den kunne også til dels skyldes menneskets påvirkning af atmosfærens CO2-niveau, omend modsat af hvad vi ser nu. Den spanske invasion af Sydamerika i 1500-tallet ødelagde store landbrugsområdet, og den regnskov, der opstod, forbrugte så store mængder CO2 at CO2-niveauet i atmosfæren faldt og var sammen med bl.a. det lave niveau af solpletter medvirkende til en global afkøling.

Geoffrey Parkers spørgsmål er derfor: Skal vi forberede os på konsekvenserne af klimaforandringerne eller lade som ingenting? Det er en trist, men sikkert uomgængelig konklusion, at vi ud over den forebyggende indsats, der tilsyneladende er så svær at blive enige om, bliver nødt til at forberede os. Nogle foretrækker stadig at lade som intet vil ske.  Det er ikke overraskende at kommentarerne til Geoffrey Parkers artikel lynhurtigt bliver kapret af et lille antal personer, der nedtoner eller benægter at ændringen af CO2-koncentrationen i atmosfæren er af væsentlig betydning for klodens klima. Også dét er trist.

(Visited 266 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar