Grundlovstale om det offentlige tusmørke

loven

Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at skrive noget om den nye offentlighedslov, der blev vedtaget i går. Ikke fordi jeg synes at den er uproblematisk – nej, tværtimod, den er dybt problematisk. Men mange andre har dækket hele denne sag fremragende. Især vil jeg fremhæve Information, hvor bl.a. Ulrik Dahlin, der også fulgte skandalen om manglende statsborgerskab til statsløse, har dækket sagen meget grundigt her i foråret.

Men i dag er det som bekendt grundlovsdag, og derfor er det vigtigt at overveje hvilken forfatning vores land er i. Så nu bryder jeg min tavshed. Det gør jeg med udgangspunkt i at chefredaktørerne fra 9 danske dagblade tidligere i år skrev et åbent brev til regeringen. Her hæfter de sig ved især to passager i loven (lovforslaget som fremsat kan læses her), nemlig

§ 24. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, mellem:
1) Et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder.
2) Forskellige ministerier

og

§ 27. Retten til aktindsigt omfatter ikke:
1) Statsrådsprotokoller.
2) Dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces.
3) Dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed.
4) Brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.
5) Materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser.

§24 er reelt en gummiparagraf, der kan bruges til at klassificere al kommunikation med embedsmænd som værende uden for aktindsigt.

§27 er også bekymrende. Tag bare stk. 2. Mange af kommunikationerne mellem ministre og folketingsmedlemmer sker mellem medlemmer af samme politiske parti og mellem partnere i en regeringskoalition. Derfor kan man frygte at det bliver sværere bl.a. at afdække underhåndsaftaler. Og stk. 3 vil gøre det meget sværere at verificere korrektheden af konklusioner, der hævdes baseret på statistik.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti stemte sammen med Enhedslisten mod loven, men LAs og DFs modstand kan meget nemt være af samme art som den, de nuværende regeringspartier førte i marken inden de kom i regering – nemlig en strategisk oppositionel modstand, der bliver glemt når de to partier en dag bliver støttepartier for en borgerlig regering. Dansk Folkeparti var under den tidligere regering med til at forhindre undersøgelser af ulovlige fangeudleveringer i Afghanistan og lovbrud i Beskæftigelsesministeriet. Så kan jeg forestille mig at også LA og DF en dag vil blive glade for §27, stk. 2.

Min helt store bekymring er at vi nu også i Danmark (Bradley Manning-sagen in mente) vil opleve et whistleblower-fænomen vokse frem herhjemme, hvor menige medlemmer af politiske partier, utilfredse embedsmænd eller kontraktansatte forskere lækker oplysninger i kølvandet på at aktindsigt er umuliggjort. Selvfølgelig vil det være godt at vigtige og kontroversielle oplysninger kommer for en dag, men deres ægthed vil nu være helt umulig at verificere/falsificere. Er dét virkelig noget, der gavner staten på længere sigt?

(Visited 45 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar