Mit liv som censor

Eksamen

I dag har jeg været censor ved en kursuseksamen på datalogiuddannelsen på Aarhus Universitet, og i morgen skal jeg være det igen. Det er interessant at se hvordan underviserne dér afholder mundtlig eksamen og at se eksaminandernes adfærd. Det mest forbløffende er at så tilsyneladende ens adfærd fra de studerendes side kan dække over noget så forskelligt. Mange af de strategier, jeg ser, kan jeg genkende fra adskillige generationer af studerende – både i Aalborg og i Aarhus. Og de strategier findes sikkert mange andre steder også. Meget af det, jeg observerer, har baggrund i at de studerende kender eksamensspørgsmålene på forhånd og ud fra dét forbereder en samling præsentationer med en disposition til hver enkelt af dem.

Nogle studerende skriver en disposition op på tavlen og kører derefter løs med en meget velgennemtænkt præsentation, hvor dispositionen aldrig bliver konsulteret. Man kan anklage det hele for at være indøvet – men skal man egentlig ikke også stræbe efter at en mundtlig præsentation er dét? Dispositionen var i al fald kun en formalitet – men det gør ikke så meget, for deres eksamenspræstation er på skinner.

Andre studerende skriver en disposition op på tavlen og begynder derefter at vakle gennem stoffet. Måske er punkt 2 på deres disposition “Skelnelighedsrelationen” (den dukkede op mange gange i dag), men når de så når til dette punkt, siger disse eksaminander at de ikke har læst på denne del af stoffet!

Der er også de studerende der undgår (i al fald tilsyneladende) dette problem ved at lave en minimaldisposition, der fravælger “besværlige” emner. Desværre kan eksaminator tit finde på at spørge om noget uden for minimaldispositionen, og så er man på den.

Omvendt er der studerende, der fokuserer meget skarpt på det, de regner er det sværeste og derfor (ræsonnerer de tilsyneladende) det, der er centralt i hvert enkelt eksamensspørgsmål. Jeg har gennem årene været vidne til underlige præstationer, hvor studerende f.eks. ville præsentere det svære bevis for en vigtig sætning men slet ikke kunne gøre rede for hvad den sætning, de ville bevise, sagde. Og så er man for alvor på den!

I virkeligheden er den kompetence, vi også bedømmer, men vel aldrig underviser eksplicit i, selve det at kunne finde frem til det væsentlige i en del af fagets pensum. Jeg spekulerer nu på hvordan noget sådant mon kan understøttes i undervisningen i de fag, hvor vi gerne vil benytte os af mundtlig eksamen.

(Visited 203 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Mit liv som censor”

  1. Indtil nu kender jeg kun to måder at støtte det på.

    1) mester lære ( alle mine oplæg er jo udtryk for en udvælgelse af det væsentlige)

    2) eksperimentel tilgang – Sig noget og få tilbagemelding – optimer din bedømmelse af væsentlighed – prøv igen. Dette kan udøves både i læsegrupper, men udenforstående og (i tids-begrænset omfang med underviseren)

    Ofte har “misforståede” studerende slet ikke eller alt for lidt brugt nr. 2

    Kender du andre måder?

    Jeg finder det vigtigt som underviser at forklare vigtigheden af specielt nr. 2 til de studerende. Min metafor er at alt egentlig er et “sprog-kursus” – det skal lære fagsproget (samt en række facts mm) men uden fagsproget bliver de ikke dygtige – og i et sprog er der indlejret værdierne fra faget …

    Gitte

Skriv et svar