De riges svære liv

prisen

Herhjemme har der nu i en del år været fokus på social ulighed; nogle politiske partier synes ikke at øget ulighed er et problem i samfundet og ser endda gerne at samfundet bliver mere ulige. I 2005 sagde daværende socialminister Eva Kjer Hansen fra Venstre således at ulighed giver “øget dynamik” i et samfund. Og i december 2011 skrev Joachim B. Olsen i en kronik at prisen for økonomisk ulighed er at “vi gør køb på vores frihed”.

Meget af diskussionen om øget ulighed har handlet om diskussionen af hvordan uligheden påvirker lavindkomstgrupperne. Men øget ulighed kan også ende med at gå ud over livskvaliteten for de rige, som bl.a. Eva Kjer Hansen og Joachim B. Olsen støtter.

En indikator på det er de tendenser, man ser i bl.a. USA. Amerikanske Rich Benjamin er trods sit fornavn formodentlig ikke specielt rig. Men fra 2007 til 2009 rejste han rundt i USA for at lave research til sin bog Searching for Whitopia, der handler om de mange amerikanske gated communities – der på dansk vel kan kaldes bevogtede kvarterer. På denne måde er disse kvarterer et spejlbillede af de socialt mest belastede kvarterer; forskellen er at det her ikke er bander, der kontrollerer adgang og adfærd, men bevæbnede vagtværn. (Tilbage i januar 2012 skrev jeg om de bevogtede kvarterer i et indlæg her.)

I USA var der ifølge Rich Benjamin i 2012 omkring 10 millioner mennesker, der boede i bevogtede kvarterer, og tallet er næppe mindre nu.

Det, der hurtigt gik op for Benjamin og som han beskriver i en kronik i New York Times, er at der i de tilsyneladende beskyttede og trygge bevogtede samfund hersker en stemning af frygt hos beboerne. Også dette er en slags spejlbillede af situationen i de socialt udsatte kvarterer, hvor mange beboere ofte nærer mistro til de privilegerede.

The perverse, pervasive real-estate speak I heard in these communities champions a bunker mentality. Residents often expressed a fear of crime that was exaggerated beyond the actual criminal threat, as documented by their police department’s statistics. Since you can say “gated community” only so many times, developers hatched an array of Orwellian euphemisms to appease residents’ anxieties: “master-planned community,” “landscaped resort community,” “secluded intimate neighborhood.”

No matter the label, the product is the same: self-contained, conservative and overzealous in its demands for “safety.” Gated communities churn a vicious cycle by attracting like-minded residents who seek shelter from outsiders and whose physical seclusion then worsens paranoid groupthink against outsiders.

Min fornemmelse er at det på denne måde er de følelsesmæssige omkostninger ved at være rig der øges voldsomt når den økonomiske ulighed vokser. Når man i stigende grad er bevidst om at man er anderledes, begynder man at frygte sine medborgere og tvivle på deres motiver. Det sker hvad enten man er anderledes fordi man er rig eller anderledes fordi man er fattig. Den negative holdning til kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse, som i disse år ses mere og mere tydeligt, er vel i virkeligheden et trist skridt i denne retning. Og er det egentlig en indikator på et godt liv at frygte andre eller se ned på andre?

(Visited 59 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

2 kommentarer til “De riges svære liv”

Skriv et svar