Den tredje kultur

SMBC_Cultures

To mennesker mødes til en fest.

– Hvad laver du så?
– Jeg er geograf.
– Du er geograf. Ser man det. Så må du vel nok være god til at finde vej. Du rejser sikkert en masse!
– Det gør jeg nu ikke.
– Årh, lad nu være. Du har sikkert en helt utrolig stedsans. Og ved du hvad? Det kræver et helt særligt talent at beskæftige sig med geografi. Mange af os har slet ikke evnerne til den slags.
– Sådan er det nu ikke helt.
– Jeg forstår slet ikke det der med verdens lande. Jeg gav op, dengang vi skulle lære om Øst- og Mellemeuropa i skolen. Jeg kan knap nok finde rundt når jeg kommer uden for den by, hvor jeg bor.
– Det er vel nok ærgerligt. Der er ellers mange spændende steder i verden.
– Siger du. Det har aldrig sagt mig noget. Jeg kan slet ikke kende forskel på Budapest og Bukarest, og jeg ved at de fleste andre mennesker har det på den måde. Er det ikke to steder dernede i Østmellemeuropa ?
– Jo, det er det.
– Utroligt, at jeg trods alt fandt ud af dét. Jeg hadede geografi. Alle de underlige lande med svære navne!
– Budapest og Bukarest er faktisk byer.
– Byer og lande… hvad er forskellen? For min skyld kunne man godt have gjort geografi valgfrit i skolen. Hvorfor skal alle os, der aldrig tager nogen steder hen, lære geografi? Vi klarer os fint med Google Maps.
– Det er en vigtig del af almen dannelse af kende noget til vores verden. Og geografi handler om meget mere end at finde vej og om at lære navnene på verdens lande.
– Siger du. Men man altså kan godt være et godt og dannet menneske, selv om man ikke har forstand på geografi. Lad dem, der vil, lære det fag. Jeg kan faktisk ikke rigtig se, hvad det skal bruges til; ja, jeg er faktisk lidt stolt af at jeg er så dårlig til geografi. Det er min protest mod at skolen vil gøre os alle til atlas-mennesker.
– Geografi er faktisk en vigtig videnskab med mange anvendelser, og den udvikler sig hele tiden. Der er ikke ret meget i geografi, der har med atlasser at gøre.
– Det har jeg meget svært ved at forestille mig! Der kan da ikke være ret mange nye lande at opdage. Faktisk har jeg nemlig haft en masse geografi i skolen, så jeg ved også at der ikke er ret meget nyt at sige om geografi. Det er et underligt, dødt fag.
– Du tager altså fejl. Beklager, men det er altså det fag, der er min levevej, vi taler om.
– Tager fejl? Nej, vel gør jeg ej. Det er godt at du kan leve af geografi, men hvorfor kan du så ikke anerkende at vi er mange, der slet ikke interesserer os for eller kan lide eller har brug for geografi? Vi er faktisk mange der var bange for geografi i skolen. Bare fordi jeg ikke har brug for at vide hvad der er hovedstaden i Dublin, kan jeg vel være god nok alligevel!

Her gik de to mennesker hver til sit i frustration.

Forhåbentlig er der ikke mange, der har det på denne måde med geografi. Men prøv at erstatte ordet “geografi” med “matematik”, og vi får et alt for præcist destillat af alt for mange samtaler, jeg og andre har taget del i. (Og det blev ikke bedre, da jeg kastede mig over datalogi. Modviljen blev ofte let nedtonet, og det var så dét.)

Et velskrevet essay i New Statesman af den britiske matematiker Ian Stewart tager fat i den holdning, der er til matematik mange steder i samfundet. Det er en underlig blanding af frygt, ærefrygt og nedladenhed, der ofte stilles til skue.

Den britiske forfatter C.P. Snow introducerede i et nu berømt essay fra 1959 “de to kulturer”: naturvidenskaberne og humaniora, og han hævdede at der var en kløft mellem de to kulturer som var et stort problem. Ian Stewart peger i sit essay på en tredje kultur – og det er matematik.

There is, however, a third culture, one that I have occupied for most of my life. It overlaps art and science but is contained in neither, not even in their union. It resembles both, yet is distinctive enough that it is difficult to assign it to either. It is, I think, the only subject in which a university degree may, in some institutions, be awarded either as Bachelor of Arts or Bachelor of Science – for exactly the same work. The subject is mathematics, and the mathematical subculture is gravely misunderstood by most members of the public, many prominent scientists, nearly all artists, the vast majority of politicians and almost every bureaucrat on the planet.

Og hvor har han dog ret! Matematik har samme krav til præcision som naturvidenskaberne men beskæftiger sig ligesom humaniora med begreber der er bevidst konstrueret af mennesker. Og matematik er ifølge Stewart samtidig en bro mellem de to kulturer. Også derfor har matematik en vigtig opgave.

Stewart taler (og det er vel ikke overraskende) for at der skal tildeles flere midler til grundforskning i de matematiske fag. Heriblandt regner han også datalogi. Det er en vigtig og god pointe, at der allokeres temmelig store summer penge til forskning i partikelfysik (og ikke et ondt ord om det – Stewart er ikke ude på at spille videnskaberne ud mod hinanden, og det er jeg heller ikke), men det er underligt at der ikke bruges tilsvarende store summer på at skabe nye supercomputere. Arbejdet med dette overlades i høj grad til private initiativer, der ikke nødvendigvis er forskningsbaserede.

I det omfang datalogi er et matematisk fag (og det er det tildels, men ikke kun, hvis vi ved datalogi forstår de fagligheder, der findes på datalogiske institutter) er datalogi også en del af broen mellem de to kulturer. Måske danner datalogi endda lige så meget en bro mellem matematik og naturvidenskab og en bro mellem matematik og humaniora? Modeldannelser af fænomener som proteinsyntese er baseret på begreber fra datalogi, er af matematisk art og er med til at inspirere molekylærbiologien. Og også modeldannelser af fænomener i naturlige sprog er baseret på matematiske begreber og er med til at inspirere lingvistikken.

Der er mange flere pointer i Ian Stewarts essay end jeg kan referere her. Derfor: læs det! Det er det værd.

(Visited 59 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar