Ham med hånden

hand-861276_960_720

I dag kunne jeg læse om hvordan en censor, der er stærkt troende muslim, ikke ville give hånd til de kvindelige elever, der skulle til en afsluttende matematikeksamen på HF i Herning. Flere eksaminander var ubehageligt berørt af det. Jeg kan nemt forstå at det var en underlig og træls oplevelse for eksaminanderne. Så vidt jeg kan se, er der tale om flere personers manglende situationsfornemmelse. Hvis de havde kunnet se, at situationen er potentielt problematisk og handlet derefter, kunne det, der skete, formodentlig være undgået.

Den første person med manglende situationsfornemmelse er censoren. Han har lov til at have sine noget ubekvemme leveregler, men han burde også handle professionelt som censor. Som censor skal han vide at eksamen for mange eksaminander er en speciel situation uden for deres tryghedszone. Jeg har i den uge, der nu snart er gået, været censor for omkring 40 studerende ved en mundtlig eksamen. Der var nogle få af dem, der gav mig hånden. Når nogle eksaminander hilser på censor, er det tit et forsøg på at få en kontakt til mennesket bag censoren og på den måde gøre situationen mindre upersonlig. Og dét er da en god idé.

Hvis en censor giver udtryk for en holdning om at han kun vil trykke en bestemt slags personer i hånden, kommer han derudover til at signalere at han i nogle sammenhænge gør forskel på folk – og den slags har ingen eksaminand lyst til at vide om sin censor inden eksamen begynder.

Den pågældende censor – og han lader til at være en mand med nogle års erfaring i censorgerningen – bør af disse grunde være sig bevidst sig på at hans adfærd derfor vil forekomme underlig for nogle netop på denne dag. Det er han til dels også, efter hvad jeg kan læse, men han kunne simpelthen undgå problemet ved helt lade være med at give hånd til nogen i netop denne situation og sørge for at det ikke blev aktuelt. Hvis man ikke vil have at nogen skal give én hånden, kan man f.eks. stå et stykke nede bagved når eksaminanden kommer ind, hilse venligt og gå hen til bordet, når eksaminanden har trukket sit spørgsmål.

Den anden person, der kunne have handlet med større situationsfornemmelse, er eksaminatoren. Min fornemmelse er at eksaminatoren har informeret eleverne på en lidt kluntet måde og muligvis heller ikke har diskuteret situationen med censor i god tid inden eksamen.

Samtidig er det dog vigtigt at huske på hvor udbredt problemet egentlig er eller snarere ikke er. Et helt overvældende flertal af muslimer har nemlig ikke noget mod at give folk af modsat køn hånden. Jeg har selv trykket hånd med mange muslimske kvinder, og så sent som i denne uge skete det at en kvinde af denne trosretning (en stærkt troende én) og jeg gjorde tydelig ansats til at kramme hinanden, det endda for øjnene af kvindens partner.

Og hvor mange censorer er der tale om, som har den lidt ubekvemme adfærd som den pågældende matematikcensor? Næppe mange. Derfor aner jeg også at historien mere er en kioskbasker end udtryk for noget særligt væsentligt problem. Det er lidt underligt at historien ligefrem rammer forsiden på Information. Det kan da heller ikke undre, at der lynhurtigt er kommet en reaktion fra de reaktionære nationalister i Dansk Folkeparti. Og nu har jeg så også ladet mig rive med.