En sommerdag i København

20130617-211756.jpg

I dag skulle jeg være censor på ITU for to projekter. Det var to gode projekter, og de studerende fik gode karakterer. Desværre er eksamen på ITU endnu en individuel eksamen, og med en halv time pr. studerende iberegnet en fremlæggelse på 10 minutter var det synd at der ikke var mere tid til snakke om det spændende arbejde, der lå bag. Bagefter fik jeg en god snak med Marco og Fabrizio om vores forskning og det forskernetværk, vi alle tre med med i – og om det at undervise. Det blev i dag jeg genopdagede hvordan cut-reglen i lineær logik hænger sammen med globale sessionstyper, og det blev også i dag der blev udvekslet endnu en samling gyserhistorier om undervisning.

Det blev herefter en lidt anderledes dag end forventet, for mit fly til Aalborg blev aflyst. Heldigvis var det så afgjort vejr til at vove sig en tur ud i Rigets Centrum. Jeg endte med at gøre uanmeldt besøg hos en gammel ven på 5. sal et sted på Frederiksberg. Tak til Jens og familie for indisk mad, snak om Folkemødet, et tip om hvor i Rigets Centrum der findes schwarzbier på fad, for timer brugt med hyggelig snak om alt mellem himmel og jord (men vel mest musik og fly) og for et album med TAW. Det blev også i dag, jeg opdagede fascinationen ved flighttrackeren http://www.flightradar24.com/.

(Visited 82 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar