Tvangsfodret




Da Barack Obama i sin tid blev valgt som præsident, lovede han at lukke fangelejren i Guantánamo. Det er stadig ikke sket. Der er endnu her i 2013 166 fanger i USAs varetægt i Guantánamo-lejren, og 84 af dem sultestrejker. Et antal af dem bliver tvangsfodret, og detaljerne om hvordan dette finder sted er nu blevet lækket. Her er en ubehagelig video, der viser den amerikanske skuespiller og rapper Yasiin Bey (bedst kendt som Mos Def), som frivilligt gennemgår denne procedure. Uanset hvad de pågældende fanger måtte have gjort, er dette en grusom og nedværdigende behandling, og det er også stærkt kritisabelt at 166 mennesker kan sidde indespærret i over et årti uden at have været for en domstol der følger internationale juridiske standarder.

Allerede i 2006 fordømte mere end 250 førende medicinere i et åbent brev publiceret i The Lancet den praksis for tvangsfodring som videoen viser.

(Visited 33 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar