Kufferten kalder

lime-green-suitcase

På søndag tager vi – min kone, vores datter og jeg – på ferie, og en af de overvejelser, jeg altid gør mig, er hvilke bøger jeg vil tage med. Jeg har stadig en hel del gammeldags bøger (og der kommer endda nye til af og til), og deriblandt er stadig en god portion som jeg endnu har til gode at få læst. I nogle sommerferien har jeg valgt en stor mursten og har på den måde fået læst Vikram Seths A Suitable Boy, der er en fremragende og usædvanligt letlæst bog på vel 1200 sider, og Fjodor Dostojevskijs Idioten, der ikke er helt så tyk, “kun” 816 sider i den aktuelle oversættelse til dansk.

Andre gange har jeg gravet en samling korte bøger frem og pløjet dem igennem. Jeg ved stadig ikke hvad jeg vil gøre i år. Af og til får jeg begyndt på en bog kun for at opdage at den bliver en pligt at få læst færdig, og min store frygt er at sidde med en 800 sider lang gang pligtlæsning. Det er derfor, jeg tilbage i august 1992 gik i stå midtvejs i anden bog i Lawrence Durrells The Alexandria Quartet – og aldrig er kommet videre i denne romanklassiker.