En lingvistisk tsunami eroderer samfundet!

lol

Der er mange, der ved at jeg går op i brugen af sproget – og vel især dansk. Måske har jeg med tiden fået et lidt gammeldags klingende dansk, for jeg er ikke så vild med engelske indlån i sproget som mange andre fra min generation (og her ikke mindst akademikere) eller fra de yngre generationer er. Det er ikke mig, der siger paperbasically eller food i stedet for “artikel”, “dybest set” eller “mad”.

Jeg har tidligere skrevet om Søren Hviid Pedersen; han er den lektor ved SDU som tidligere har fremsat forslag om at begrænse den almindelige stemmeret så bl.a. borgere på overførselsindkomst ikke kan stemme. I dag skriver han i Berlingske og nu er det de arabiske låneord, der bekymrer ham.

Det danske sprog skal selvfølgelig udvikles, men det skal udvikles gennem et evolutionært forløb, hvor sproget får lov til at udvikle sig uantastet af fremmede sprogstammer etc. Det danske sprog er righoldigt nok til at kunne danne nye ord og begreber også i fremtiden.

I de eksempler, jeg selv giver ovenfor kan jeg sagtens se ironien, thi et ord som “artikel” er jo oprindelig et lån fra latin. I Søren Hviid Pedersens egen tekst opdager man faktisk at også han bruger løs af nogle gange camouflerede (!) låneord. Prøv selv at tælle efter hvor mange der er i nedenstående linjer. Tip: Der er mindst ét ord af udenlandsk oprindelse i hver linje. (Ingen af dem er arabiske, men hvis talen var faldet på gode danske drikkevarer som kaffe og alkohol, ville det også være tilfældet.)

Hvis vi derfor tillader at den hjemlige multikulturalismen slår over i at vores sprog transformeres til en hybrid mellem forskellige europæiske og ikke-europæiske sprog, ja så får vi et bastardsprog, der til sidst vil erodere det danske samfund og vores selvforståelse som en grundlæggende indo-europæisk kulturnation.

En opgave der ikke bliver mindre relevant af at globaliseringens kulturelle og sproglige tsunami vil vedblive at skylle ind over os.

Et så velkendt ord som blive som sikkert alle, der taler dansk, bruger hele tiden, er faktisk endda et låneord fra tysk – det fortrængte det oprindelige vorde. Og tsunami – uha, det er jo japansk. Søren Hviid Pedersen kunne da bare have skrevet flodbølge.

Prøv at se de store europæiske sprog engelsk, fransk og spansk. Engelsk er et germansk sprog men med masser af indlån fra de latinske sprog. Med fransk forholder det sig omvendt. Og spansk har optaget masser af ord fra ikke-indoeuropæiske sprog, især arabisk og mellem- og sydamerikanske sprog. Ingen af disse sprog – og ej heller de samfund, hvor sprogene tales – kan siges at være truede på grund af denne udvikling.

Nogle af de sprog, der tales i mange lande, her specielt spansk og portugisisk (men med engelsk som en bemærkelsesværdig undtagelse), har mere eller mindre officielle institutioner, der skal sikre ensartet retskrivning og sprogbrug på tværs af landegrænserne. I Danmark har vi Dansk Sprognævn. Men i begge tilfælde handler dette ikke om at bevare sproget som en slags museum, men derimod om at sikre at sproget kan forblive et fælles værktøj til kommunikation.

Jeg er ikke spor bange for låneord; det der bekymrer mig er noget andet, nemlig sjusket brug af sproget. Mest af alt er jeg ked af de mange floskler, der sniger sig ind – og her er Søren Hviid Pedersen selv pænt leveringsdygtig. Også her vil jeg opfordre læseren til at gå på en lille opdagelsesrejse.

(Visited 138 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar