Egholmfestivalen 2013

20130803-173224.jpg

I dag tog min hustru og jeg til festival på Egholm. Selvfølgelig er der ingen retfærdig sammenligning med Roskildefestivalens musikalske overflødighedshorn. De navne, der optræder, er amatørbands fra Aalborg og omegn inden for pop og rock.

Men stemningen her på Egholm er særlig og det hører i høj grad med til oplevelsen; denne lysegrønne ø midt mellem Aalborg og Nørresundby er et åndehul for min by. Forstår jeg dem der gerne vil have en motorvej her? Nej, slet ikke. Skulle bulldozere engang nå hertil, sidder jeg og familien klar i hver vores træ!

Jon Hopkins

Jeg har for nyligt kort nævnt, at jeg er blevet meget positivt overrasket over Immunity, det nye album med Jon Hopkins. Nu er tiden omsider inde til at skrive mere.

Hopkins var med på Brian Enos Small Craft On A Milk Sea, som jeg syntes nogenlunde godt om da det kom på Warp i 2010. På mange måder var det (lidt som Eno/Byrne-samarbejdet, men i en anden genre) en tilbagevenden til et musikalsk udtryk, som Brian Eno havde været toneangivende for i sin tid. Jon Hopkins er derudover måske bedre kendt for at have spillet med på Coldplays Viva La Vida og han er senest blevet opvarmning for Pet Shop Boys. Med associationerne til to så kedelige musiknavne som Coldplay og Pet Shop Boys forventede jeg ikke det store.

Men Immunity er ikke kedeligt, slet ikke. Det er årets positive overraskelse på albumfronten for mig. Her er både ambient-agtige passager og lange ekskursioner med beats på, og Jon Hopkins formår at forene de to udtryk så albummet bliver en helhed. Højdepunktet synes jeg er den svimlende “Open Eye Signal” og også “Sun Harmonics” gør et stort indtryk på mig. Dette er musik, man både kan lytte til og bevæge sig til. To referencepunkter er Simian Mobile Disco (men Jon Hopkins er en bedre komponist) og vores egen Anders Trentemøllers tidlige udgivelser.

Herover kan I se og høre et 57 minutter langt mix af egne og andre numre, som Hopkins har lavet for FACT Magazine. 15 minutter og 50 sekunder inde kommer netop “Open Eye Signal”. Og til sidst kommer så “We Disappear”, det første nummer fra Immunity.

Et nyt Facebook

redfigure

Flere eksperter (hvad der så menes med dette ord) udtaler i Politiken at Facebook er blevet et kapitalistisk medie! Det er underligt at de kan være så overraskede. For har det nogen sinde været andet? Facebook har ligesom Google og mange andre populære netbaserede “gratistjenester” altid været baseret på reklameindtægter i den helt store stil.

De sociale medier giver os mulighed for at dele vores oplysninger med hinanden – men de ender, som det nu mere og mere tydeligt står klart, også med at blive delt med myndigheder i andre lande.

Netop fordi Facebook, Google og alle de andre er private virksomheder, overlader vi alle vore personlige data til virksomheder. Den form for samarbejde, der nu viser sig at være mellem NSA og store amerikanske it-virksomheder, er i virkeligheden bare endnu en form for udlicitering.

Forsøget på at skabe et alternativ har da også været gjort. Der var for få år siden et nyt socialt medium ved navn Diaspora; det blev lanceret af fire datalogistuderende fra New York, og ideen var at skabe et decentraliseret socialt medium baseret på open source-software. Se, dét lyder jp sympatisk, men det er aldrig rigtig kommet videre. En artikel fra august sidste år viser hvordan Diaspora løb på grund. En kombination af dårlig software og svigtende iværksætteri lader til at have været grunden.

Nogen derude bør nu starte et egentligt alternativ, der undgår disse faldgruber og arbejder ud fra idealer om bedre kommunikation snarere end ud fra kommercielle interesser. Det kunne ske f.eks. i Danmark – og det kunne være et initiativ fra os på Aalborg Universitet, gerne sammen med andre. Det kunne blive både et forskningsprojekt og en form for fælles produktudvikling. Jeg melder mig gerne under fanerne.