Hvad tandbørsten kan fortælle

toothbrush

Min søster lavede for nylig en fejl med sin Samsung-telefon og fik uforvarende slettet alle de fotos hun havde gemt i Samsungs “sky”. Det var fotos fra de seneste par år, og det var hun selvsagt meget ked af. Selve arbejdet med at få sine data tilbage er et hyr. Mange af mine bekendte har flere gange skrevet underliger erklæringer på deres Facebook-profiler i forsøg på at kunne beholde deres fotos mv. selv. Og inden for de seneste måneder har vi set eksempler på Facebook-brugere, der har opdaget deres fotos blive brugt i bannerreklamer for lidt af hvert.

Men det er ikke kun vore telefoner, der frembringer data; snart er det også en hel masse andre af vore ejendele der kan det. Efterretningstjenester og store firmaer (som Google, Facebook, Apple og mange flere) vil også gerne læse alle disse data.

Den hviderussisk fødte forsker og forfatter Evgeny Morozov har et langt essay i Information i dag; den oprindelige udgave på engelsk kan læses hos Frankfurter Allgemeine Zeitung. Det er et spændende essay om det, der mere end nogensinde er vigtigt at forstå: hvad alle de mange data, der hele tiden frembringes, kan, skal og må kunne bruges til og af hvem.

Morozov skriver:

Hvad vil der ske om fem år, når alle enheder og apparater bliver ’smarte’ – dvs. pludselig har en billig, sofistikeret sensor indbygget – og er forbundet til hinanden og til internettet? Sådanne indretninger er allerede kommercielt tilgængelige, og mange flere er på vej: smarte gafler, der overvåger, hvor hurtigt vi spiser, smarte tandbørster, der overvåger, hvor ofte vi børster tænder; smarte sko, der fortæller os, hvornår de er ved at blive slidt; smarte paraplyer, der tjekker vejrudsigten online og minder os om at tage dem med, hvis det tegner til regn. Og så er der den smartphone, der allerede ligger i din lomme, og snart også de Google-briller, der vil pryde dit ansigt. Alle disse enheder genererer dataspor. Indsamler man oplysninger fra flere af sådanne genstande og kombinerer dem, kan man i teorien generere de samme slutninger og forudsigelser, som NSA når frem til ved at overvåge vores e-mail-kommunikation eller telefondataregistreringer.

Ét er hvem der ejer vore data: Det er for så vidt os selv. Men hvem er det egentlig, der ejer alle retten til at anvende de data, vore ejendele genererer? Det er udbydere, som en artikel i Politiken sidste år afslørede (men det ved man allerede, hvis man læser Google og Facebooks aftaler, hvor brugerne giver tilladelse en sådan brug).  Men det bør altid som udgangspunkt kun være os selv. Det ville gøre ejerforholdet langt enklere og så vidt jeg kan se også gøre det nemmere rent juridisk. Tilbage i juni udtalte den italienske datalogi Dino Pedreschi i en artikel i Information denne holdning:

»Det skal være muligt for os alle sammen at generere viden ud fra vores eget data. Hver dag efterlader vi en gigantisk mængde digitale spor, som kunne blive integreret på individuelt niveau – undelagt ens egen kontrol – og brugt på et personligt plan til at få en bedre selvforståelse og -bevidsthed,« siger han. Mønstre som f.eks. hvornår man kører på arbejde, køber ind, hvad man spiser, hvad man køber eller ens søvnmønstre, skal kunne sammenlignes med andre menneskers. Det vil gøre det muligt at optimere ens eget liv, undgå myldretid og køer, træffe valg, der minder om de andres, hvis man vurderer, det er smartere eller vælge at adskille sig fra, hvad andre gør, hvis man hellere vil det. Applikationerne, der skulle gøre det muligt at foretage disse sammenligninger kunne f.eks. være bundet op til en ny statistisk institution, som folk kunne vælge at donere dele af sine data til, og som kunne bruge det til forskning, byplanlægning eller folkesundhed.

Og netop fordi data oftest findes i et andet land end det, hvor ejeren er bosiddende, bør dette opklares. Jeg aner selv en international konvention, der bør se dagens lys. Det skal være en konvention, der afklarer ejerforhold for data og regulerer, hvordan og om udbydere kan bruge kundernes data.

(Visited 38 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar