Forelæsninger i enrum

2013-08-08 10.33.33

Jeg er gået i gang med at forberede efterårssemesterets undervisning på en anden måde end jeg plejer. Som jeg allerede tidligere har skrevet om her, vil jeg i det kursus, jeg holder her i efteråret, nemlig Beregnelighed og kompleksitet, lade alle mine forelæsninger være pencasts. Så i disse uger er jeg gået i gang med at optage pencasts. Min plan er at have nogle pencasts klar inden semesterstart, hvor jeg er bortrejst. Og jeg har heller ikke lyst til at halse efter kurset – jeg har rigeligt med spændende deadlines i forvejen, så jeg vil hellere være lidt på forkant her.

Den første pencast tog lang tid at lave, men allerede ved den anden pencast er det blevet lettere og jeg har opdaget en masse teknologiske husråd, som jeg godt vil dele her.

Oprindelig var min idé at bruge min Livescribe-smartpen til optagelserne, og jeg var da også kommet halvvejs igennem den første pencast, før jeg skiftede mening. Det, der ærgrede mig ved Livescribe-formatet, var at jeg ikke kunne redigere i færdige pencasts. De bliver nemlig eksporteret til et PDF-format med lyd, som kun kan afspilles af den nyeste udgave af Adobe Reader. Og så var der også noget med selve pennen – den skratter hørligt og stiften har en tendens til at sætte sig fast. Når dette sidste sker, bliver optagelsen af min håndskrift ubrugelig. Og endelig er Livescribe afhængig af en særlig slags papir.

Alternativet blev Doceri, der er en gratis app til iPad. Gratis og gratis – man skal købe en licens, hvis man vil forbinde app’en til sin computer og kunne overføre filer. Men 30 amerikanske dollars er ingen herregård.

Jeg har allerede kigget på andre, lignende apps, men Doceri virker på mig til at være det bedste valg, også selv om denne app har nogle mindre skavanker. Her kan jeg nemlig eksportere pencasts til Quicktime-formatet og (via Dropbox) overføre Quicktime-filerne til min computer, hvor jeg så kan redigere dem. Og jeg kan indsætte billeder. Det viser sig endda, at mine Klipsch-hovedtelefoner, der jo også er et headset til min telefon, takket være deres mikrofon kan fungere som mikrofon til Doceri også – og ved at jeg således undgår at bruge iPad’ens indbyggede mikrofon kommer der slet ikke nogen støj fra pennen med på lydsiden.

Og pennen, hvad med den? Her havde jeg en Jot-stylus, som jeg havde indkøbt tidligere i år specielt til min iPad. Den giver en fin, tynd streg – men den lille skive ved pennen får hurtigt et glideproblem, som får pennen til at skippe og i praksis blive ubrugelig. Mange andre brugere har oplevet dette. Jeg søgte på nettet og opdagede at løsningen er den isolerende grå termopasta, som nogle ihærdige gamere bruger til at smøre joysticks med og andre hjemmebyggere bruger til at isolere komponenter i deres hjemmelavede computere med. En lille prik i hullet i den lille skive, og så går det som en leg. Men Jot-stylussen er samtidig ret tung og bruger en snedig elektrostatisk teknik – da jeg opdagede at den hang ved blikdåsen til mine hovedtelefoner, gik det op for mig at denne stylus er én stor magnet! Løsningen blev den mindre og lettere Bamboo-stylus fra Wacom. Den ligner en lille reklamekuglepen med viskelæder i spidsen, men faktisk giver “viskelæderet” en lige så fin og præcis streg som Jot-stylussen gør, og jeg har en mere almindelig “blyantsfornemmelse” i hånden, når jeg skriver.

Det kræver en vis selvdisciplin at sidde og optage pencasts. Man bliver hurtigt fristet til at slette og begynde forfra, hvis noget ikke bliver helt som man gerne ville have det. Og man kan ende med at sidde og snakke alt for længe ad gangen. Den første pencast var egentlig to pencasts på knap en halv time hver. Men ved at dele “forelæsningen” op i små bidder bliver strukturen klarere, og det føles ikke så voldsomt at kassere en lille pencast som en stor og prøve igen.

Den største forandring er at jeg nu taler og skriver uden at have en modtager. Det kan virke underligt at sidde alene på sit kontor og snakke højt, og det er også lidt mærkeligt ikke at have nogen respons fra tilhørere. Når jeg har forelæst, har jeg som hovedregel haft en fornemmelse af stemningen i lokalet. Og jeg kan mærke, at jeg koncentrerer mig om stoffet – til en forelæsning går der en del tid med at komme med praktiske oplysninger, starte op, runde af, arrangere tavler, skifte kridt, holde tænkepauser o.lign. Det egentlige faglige indhold fylder langt fra den halvanden time, der er afsat i skemaet.

(Visited 48 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

2 kommentarer til “Forelæsninger i enrum”

Skriv et svar