Min førindustrielle nattesøvn

z

Jeg har sovet dårligt i nat. Jeg vågnede omkring kl. 2.30 og sov ikke igen; jeg plejer at stå op kl. 5.45, så det gjorde jeg. Er jeg udhvilet? Nej, det kan jeg ikke påstå. Det sker forholdsvis tit at jeg vågner på dette tidspunkt – jeg er som regel ikke i dårligt humør eller tissetrængende, jeg vågner simpelthen. Dagen efter plejer at gå som den skal, men den har alligevel fået en lidt underlig start.

Forleden læste jeg om en dansk mand på 38, der prøver at sove polyfasisk, dvs. at inddele sin søvn i små faser med vågne, aktive perioder ind imellem. Manden, der omtales om IT-konsulent, blev i omtalen kaldt “søvn-hacker” – endnu et tegn på den delvist fascinerede, delvist afstandtagende omtale af folk inden for denne profession. Nå, det er en anden snak.

Ideen med polyfasisk søvn tiltaler mig ikke, og jeg kan ikke sidde de mange advarsler der er kommet mod denne idé overhørig. Men jeg er begyndt at tvivle mere og mere på idealet om den lange, sammenhængende søvn. Det har nemlig ikke altid været sådan. En artikel fra Information fra 2011 giver et fascinerende indblik i søvnens “kulturhistorie”. I et interview beskriver den amerikanske professor i historie ved Virginia Tech University, Roger Ekirch, hvordan søvnidealet har ændret sig.

»Før den industrielle revolution havde vi helt anderledes rytmer, som er det, jeg kalder segmenteret søvn,« fortæller Roger Ekirch.

Han har i sin 20 år lange forskning fundet over 500 skriftlige kilder, helt tilbage til Homer, der understøtter hans tese: At vi engang har haft to søvnfaser over en nat.

»De blev kaldt ‘første søvn’ og ‘anden søvn’ eller ‘morgensøvn’. Den første, der blev anset som den vigtigste, lå normalt fra omkring klokken 21 til omkring midnat. Her vågnede man så op og var vågen én eller to timer, før man så faldt i den anden søvn, der varede til lige før daggry,« fortæller Roger Ekirch.

…»et typisk søvnproblem er, at man vågner om natten mange mennesker beskriver, at de vågner hen ad 03 om natten. Spørgsmålet er, om det ikke blot er rester fra vores historiske søvnrytme, og om det ikke skal mane til, at vi accepterer det i stedet for at sygeliggøre det,« siger Roger Ekirch.

Måske er det simpelthen derfor, jeg vågner på det underlige tidspunkt – det er min førindustrielle nattesøvn, der stikker hovedet frem fra dynen.