Overspecialisering

Specialized_2008_Transition

I dag var der endnu et langt møde på mit institut, og vi talte om de ændringer af studieordningen, der har ført til en ændring af et semester fra at være et stort projekt med tilhørende projektenhedskurser og nogle yderligere studieenhedskurser til at være delt i et projekt og tre kurser af samlet samme omfang som projektet.

Men diskussionen blev hurtigt drejet over på noget helt andet (jeg ville gå så vidt som til at sige at den løb af sporet). Nogle af mine kolleger bemærkede, at de af og tjl ser de studerende, der ikke kan programmere og knap nok kan læse et program. På en universitetsuddannelse i datalogi (eller software, forskellen er lille) er den slags ikke godt. Flere påpegede, at man i projektgrupper kunne ende med at få en arbejdsdeling, hvor den enkelte studerende kun lavede det, han/hun var god til og således kunne undgå f.eks. at programmere.

Nu vrimlede det frem med forslag til hvad man kunne gøre: individuelle projekter, administrativt inddelte grupper, markering af bestemte stykker programtekst som studerende skulle gøre eksamineres i, eksaminerede individuelle miniprojekter i programmering osv. osv. osv.

Jo mere jeg tænker over dette, går der imidlertid noget andet op for mig: Vi har at gøre med et problem, der skyldes hvordan et gruppeprojekt bliver organiseret og vejledt og samtidig et problem, der har med bedømmelsen at gøre. Hvis man kan slippe af sted med ikke at blive bedømt på sine programmeringsfærdigheder til en projekteksamen, er der gået noget galt i bedømmelsesprocessen. En projekteksamen kan nu tage op til 5 timer, så der burde være tid nok. Til de projekteksaminer på 1. semester, jeg har været censor ved, og hvor programmeringsfærdigheder har været blandt det, der skulle bedømmes, har der været et afsnit under eksamen, hvor hver enkelt studerende skulle forklare en stump program fra projektet – og de andre studerende kunne supplere med ekstra guldkorn, hvis det var. Så det kan lade sig gøre. Jeg tror derfor ikke at der skal så meget til for at sikre bedømmelsen.

Det problem, som bedømmelsen ikke kan forebygge ligger et andet sted, nemlig i overspecialisering, og det har jeg skrevet om her på bloggen tidligere. Man kan selvfølgelig undgå problemet ved at fjerne gruppearbejde, men så fjerner man også muligheden for at lade studerende prøve at løse realistiske problemer i løbet af et semester – for realistiske problemer er altid store, uanset hvilket fagområde vi har fat i.

Hvis de studerende er instrumentalister i den forstand, at de gør hvad de regner med vil give dem det bedste resultat (og de allerfleste studerende er instrumentalister, og det er helt forståeligt at de er det), er vi nødt til at tale til instrumentalisterne. Jeg bliver stadig mere overbevist om at vi kun kan komme overspecialiseringen til livs ved at tale med de studerende om overspecialiseringen som en af projektarbejdets største faldgruber, som kan forhindre dem i at lave det rigtig gode projekt. Det rigtig gode studieprojekt er et projekt hvor læring er vigtigere end et strømlinet produkt, og hvor produktet ikke bliver tænkt på som en genvej til et godt projekt. Men det kræver også at vi som vejledere tænker anderledes om hvad det gode projekt er end vi kan have en tilbøjelighed til at gøre.