Hvor skal vi sidde?

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Er der egentlig noget mere fascinerende end hvor vi mennesker sætter os, når vi skal vælge et sæde? Mange af os vil helst sidde alene, når vi skal med bussen. Nogle vil konsekvent helst sidde i højre side. Vi vil gerne sidde trygt, og vi vil gerne finde en balance mellem at være til stede og at være i fred.

Og hvad sker der, når vi kommer ind i et auditorium? Jeg har i snart mange år set hvordan studerende placerer sig i et auditorium. Min egen uvidenskabelige fornemmelse har været at studerende typisk har en yndlingsplads og at den siger noget om den pågældende studerendes attitude:

  • Nogle sidder bagerst i auditoriet for på denne måde at være til stede på en uforpligtende måde og nemmere at kunne gå.
  • Andre sidder forrest i auditoriet for på denne måde at signalere til forelæseren, at de følger med.
  • Atter andre sidder ude til siderne for nemmere at kunne gå.

Inde midt i et halvfyldt auditorium er der ofte en halvtom ø af sæder. (Prøv bare at se billedet ovenfor, der er fra et af auditorierne på Badehusvej.) Og faktisk er det bedste sted at sidde, hvis man faktisk er interesseret i at følge med, faktisk et lille stykke tilbage, midtfor, i udkanten af “øen”.

Alt dette har bare været formodninger fra min side. Men der er naturligvis blevet forsket inden for dette emne.

Betyder det f.eks. egentlig noget, hvor man sidder henne? Selvfølgelig kan det have betydning for hvor godt man ser/hører forelæseren, men betyder det noget for eksamenskarakteren i det kursus, man følger? Det undersøgte den amerikanske uddannelsesforsker Daniel Montello tilbage i 1988 ved at undersøge adfærden hos college-studerende, og hans undersøgelse indikerede at det faktisk ikke betyder noget.

Så vidt jeg kan læse mig til, er klassikeren inden for dette måske ikke så kendte, men fascinerende forskningsområde, en artikel fra 1970 af de amerikanske psykologer Dykman og Reis. Deres konklusion er måske ikke så overraskende og har en parallel til min egen uvidenskabelige formodning:

Students possessing personality traits indicative of feelings of vulnerability and inadequacy showed a marked tendency to be located in the rear and far-side regions of the classroom. Students with the most positive self-concepts tended to sit in the front. The most robust polarization appeared in comparing both the most and least “buffered” extremities of the classroom, that is, the rear-far and front-row sections, with the center area.

Den praktiske nytte af disse resultater er faktisk stor, og dette kan man se af især overvejelserne om indretning af klasselokaler i grundskoler og på ungdomsuddannelser – indretningen af undervisningslokaler skal fremme læring. En skole i et kvarter hvor eleverne er skoletrætte eller har ligeglade forældre bør således indrettes anderledes end en skole i et kvarter, hvor eleverne eller deres forældre går meget op i det at gå i skole.

Derfor er det egentlig også påfaldende, at så mange auditorier på universiteter er opbygget så ens. Dette har jeg kunnet observere fra min deltagelse i konferencer rundt om i verden. Enten fremmer de fleste auditorier de studerendes læring, eller også gør de det ikke. Desværre tror jeg at den sidste formodning er tættest på sandheden: at auditorier mere er steder til opbevaring af mennesker end de er undervisningslokaler.

(Visited 54 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar