Teknologisk slik?

choc1

I dag var endnu en af mange dage, hvor jeg talte med andre om hvordan vi bør bruge teknologiens muligheder. Bør børn f.eks. sidde og kigge på deres smartphones når de er på besøg? Bør man sidde og tale i telefon når man er passager i en bus? Hvor megen tid bør vi bruge på at være på nettet? Der er masser af diskussioner i medierne om denne type meget konkrete spørgsmål, der befinder sig et sted mellem etikette og etik – “sociale spilleregler”, som man også siger.

F.eks. omtalte Politiken sidste år en undersøgelse, der viste at 63 procent af de adspurgte tjekker deres smartphone midt i en samtale.

Og i år kan man i en artikel i Eurowoman læse 7 bud på moderne etikette. Et af dem er at kvinder bør indlægge smartphone-pauser i deres pauser med veninder, dvs. pauser hvor alle har mulighed for at bruge deres smartphone.

I en artikel i Berlingske kan man se dette interessante citat:

»Der er en ny social kode. Den nye sociale kode er simpelthen, at det er i orden at bruge sin smartphone, når man vil. Det er en naturlig del af hverdagen,« siger professor Scott W. Campbell, som forsker i mobilteknologi ved Michigan University.

Og utallige er de artikler, der handler om hvad forældre dog kan gøre ved deres børns omfattende brug af computere – og det handler ikke om at børnene bruger for megen tid på at programmere.

Det er tydeligt at vores sociale spilleregler ikke er faldet på plads. Men der er et spørgsmål, der ligger neden under det hele: Skal vi lave vores samfund om, så det “passer til” internettet? Det gør vi, når vi laver “smartphone-pauser”. Eller skal vi lave teknologien om, så den passer til os? Jeg har ikke noget godt svar.

Richard Ling, der er professor på ITU og har denne problematik som et centralt forskningsområde, skriver (og det gjorde han faktisk allerede i 2004):

Devices such as the video telephone and Internet have meant that we need to reconsider how it is that we construct our social worlds. They have made demands on the taken-for-granted assumptions of everyday life. These developments mean that we can communicate in new ways at new times in new places. While there are unimagined possibilities there are also unimagined complications. In sorting these out we will starting to see technologies effects on power relations, gender and age differences.

Min umiddelbare fornemmelse er at de etiske problemer, vi har fat i, ofte bunder i nogle helt grundlæggende menneskelige følelser. Det, der er irriterende ved at min samtalepartner pludselig tjekker sin smartphone midt under en samtale, er at han/hun pludselig flytter sin opmærksomhed væk fra samtalen. Min reaktion ville være den samme, hvis han/hun pludselig begyndte at sidde og læse i et blad, der lå på bordet.

Og er irritationen ved uforvarende at lytte til en medpassagers mobiltelefonsamtale ikke den samme som den, man føler, hvis man lytter til to passagerers højlydte samtale?

Det interessante er (tror jeg, men jeg er kun lægmand her) at teknologien ændrer på vore vaner på samme måde som nem tilgang til søde sager ændrer på vore madvaner og derfor gør det påkrævet at vi diskuterer hvor ofte vi må spise slik. Gad vide om vi bør tænke på vores smartphones som værende i samme etiske kategori som søde sager?

(Visited 43 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar