En vinterdag i Buenos Aires

2013-08-26 13.44.59

Det var 2 graders frost og tusmørke, da flyet fra Lufthansa landede i Buenos Aires. Jeg havde allerede opdaget at der var mindst én anden konferencedeltager med flyet, da jeg skulle stå i toiletkø – og det var Jos Baeten, der er professor i  Eindhoven, som jeg har mødt rundt omkring i verden i årenes løb, og nu altså også på økonomiklasse et sted midt ude over Atlanten. Og i køen ved paskontrollen og i tolden genså jeg også Javier Esparza, der er professor i München.

Taxituren ind til centrum tog uforholdsmæssigt lang tid; jeg var havnet midt i mandag morgens myldretid med alt hvad det indebar af køer. Til sidst nåede jeg frem til hotellet, fik taget bad, skiftet tøj og pakket ud – og nåede frem til EXPRESS/SOS-workshoppen med endnu en fæl forsinkelse. Også her var der en del kendte ansigter, bl.a. Uwe Nestmann, der engang var ansat i Aalborg. Frokosten var nok den mindst imponerende omgang, jeg har oplevet – Argentina er ikke rigtig et sted for planteædere, men det vidste jeg gpdt.

Buenos Aires ligner en overdimensioneret, lidt slidt udgave af en sydeuropæisk storby med storslåede art nouveau- og neoklassicistiske bygninger og kasseformede højhuse og et rektangulært gadenet som i USA eller Barcelona. Det er samtidig slående at befolkningen er så udpræget europæisk af udseende – eller vel nærmest sydeuropæisk. Jeg gjorde mig ingen anstrengelser for at falde ind i gadebilledet; det kom helt af sig selv og alle vil gerne tale spansk til mig. Det er jeg desværre ikke så god til. Endnu har jeg kun set ganske få mennesker fra den oprindelige befolkning (dem, man engang kaldte for indianere).

Den økonomiske krise er i dag langt mere tydelig end i Sydeuropa; inflationen er så grel, at der er som i en del andre lande i det globale Syd er opstået en parallel dollarøkonomi. Priserne er i pesos (og er billigst i pesos), men alle vil hellere have dollars. Det er på én gang svært og let at få vekslet til pesos. Vkselbureauerne er svære at finde, men henne i gågaden Calle Florida står folk med få meters mellemrum helt åbenlyst og råber ¡Cambiar! ; det er uhyre nemt at veksle sort eller mørkegråt og formodentlig mindst lige så nemt at blive snydt. Det er ikke fordi, der er varemangel som der var f.eks. i Østeuropa i årene op til Berlinmurens fald – butikker og cafeer har alt hvad hjertet begærer, hvis man ellers har råd. Det er der bestemt ikke alle, der har. Hele den argentinske gæld til IMF er nu blevet indfriet, men det har haft sin tydelige pris. Det var hjerteskærende at se de hjemløse ligge og sove på fortovene; de havde tilbragt endnu en lang augustnat ude i frostvejret.

(Visited 20 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar