Og så var det mig

udsnit

I dag var det så omsider dagen, hvor jeg skulle holde mit foredrag. Jeg havde brugt en times tid efter morgenmaden på at gå mine slides igennem og faldt for fristelsen til at indsætte en del overlays (som det hedder på nudansk), så forklaringerne af mine definitioner kunne blive mindre overvældende.

Dette var sessionen med 4 foredrag om pi-kalkylen og dens slægtninge. Jeg opdagede først undervejs, at det var den næstsidste udgave af mine slides, jeg var i gang med at bruge. Alle mine seneste overlays var ikke kommet med – teksten var selvfølgelig den samme, men den var ikke animeret. Ingen så dog ud til at lægge mærke til noget. Min fornemmelse er at foredraget gik stort set som det burde, og der var god respons og gode spørgsmål fra salen; jeg håber ikke at jeg kom til at virke selvtilfreds.

Björn Victor fra Uppsala var på efter mig, og da vores foredrag handler om nært beslægtede emner, havde Björn tilpasset sit foredrag efter mit, så han ikke skulle præsentere alle de samme definitioner som jeg lige havde manet frem på lærredet. Som sædvanlig leverede Björn et rigtig godt foredrag, og de problemer han havde haft med en korrupt fil med slides lige inden vi skulle på, var ikke at spore.

Det var en god fornemmelse at kunne tale om et emne, der har interesseret mig i snart en del år og at være sammen med en gruppe mennesker, der deler denne interesse. Vel egentlig også ret ærgerligt at jeg skal rejse helt til Buenos Aires for at opleve det.

Anders Fjogh Rasmussen og de studerendes karakterer

Fotografi den 30-08-13 kl. 12.57

I dag skal jeg selv holde mit foredrag, men første foredrag ved TGC (Trustworthy Global Computing) var et indbudt foredrag med Luca de Alfaro. Luca de Alfaro, der er professor ved University of California i Santa Cruz, men tydeligt er italiener, fortalte om sit arbejde med bedømmelse af systemer med brugergenererede data, dvs. de systemer hvor alle kan bidrage med indhold. Et velkendt eksempel er vores alle sammens Wikipedia.

De Alfaro fortalte først om sit arbejde med systemet WikiTrust, der skal bedømme troværdigheden af artikler på Wikipedia. Min datter troede indtil for nylig at der sad nogle få eksperter og forfattede godkendte artikler til Wikipedia, men sådan er det jo ikke. Selv det største fjols kan skrive med – og gør det så også.

Foredragets initierende problem var spørgsmålet om hvordan man modellerer tillid og omdømme i situationer med crowdsourcing, og herunder hvordan man kan bedst kan beskrive afstand mellem rettelser og analysere kvaliteten af de ændringer af tekster, der sker i crowdsourcing. Der er en del forholdsvis grundlæggende matematiske redskaber, man får glæde af – grafteori, lidt om metriske rum og især en del sandsynlighedsteori og statistik. Nogle af metoderne virker lidt ad hoc’ede – bl.a. hvorfor formler for måling af troværdighed ser ud som tilfældet er (hvorfor er det lige, der skal tages lidt logaritmer rundt omkring?) – men som Luca de Alfaro antydede, ligger der sikkert noget dybere bag, som venter på at blive opdaget.

Et problem, der dukker op op på Wikipedia, er hvordan man håndterer kontroversielle rettelser. Luca de Alfaro gav her eksemplet, at nogen havde skrevet den forhenværende danske statsministers navn til at være stavet “Anders Fjogh Rasmussen” og forklarede omhyggeligt hvorfor dette kunne være kontroversielt. Her spurgte Luca de Alfaro, om der var nogen til stede fra Danmark og om hvad de syntes. Det var en dansker til stede, og han sagde, hvad han syntes.

Den anden halvdel af foredraget handlede om Crowdgrader, der er et værktøj, der gør det muligt for studerende på store hold at bedømme hinandens besvarelser med karakter og ranking og at lade både besvarelserne og bedømmelse få indflydelse på deres karakterer. Her er det af stor vigtighed at få afklaret bl.a. de studerendes troværdighed, hvordan de opfatter hinandens troværdighed og hvordan man bedst kan få de studerende til at rangordne besvarelser. Mange har en naturlig blufærdighed mht. at gøre dette for deres medstuderendes besvarelser. Min egen fornemmelse er dog også, at studerende kan være mere kritiske (endda nådesløse) i deres bedømmelser af andre studerendes besvarelser, end jeg selv ville turde være.

Der kom ganske mange spørgsmål, og de handlede næsten alle om selve dette at lade studerende rette hinandens besvarelser. Jeg har selv tidligere forsøgt mig med denne form, men ikke på den omhyggelige facon, som Crowdgrader-systemet lægger op til. Der er i høj grad noget at tænke over her – både i forhold til datalogi og i forhold til hvordan denne teknologi bedst skal bruges i undervisningssammenhænge.