De store systemer og hvordan vi forstår dem

2013-08-31 14.33.05

Dagens to indbudte foredrag ved TGC blev afholdt af to forskere, der er fremtrædende forskere inden for hver deres hjørne af proceskalkyleteori. Og de er begge professorer i Storbritannien – og kvinder.

Nobuko Yoshida fra Imperial College fortalte om sit arbejde med sessionstyper og om dets anvendelser i analysen af den globale infrastruktur for indsamling af oceanografiske data, som det amerikansk baserede Ocean Observatories Initiative (OOI) foretager. Det er data, som er af stor betydning for vores forståelse af verdenshavene og for bl.a. hvordan klimaændringer berører dem. Samarbejdet med OOI kom i stand takket være Nobuko Yoshida og hendes nu afdøde mand Kohei Honda, som gik bort pludseligt og tragisk sidste år. Sessionstyper gør det muligt at beskrive de kommunikationsgange som skal finde sted i det bogstaveligt talt globale netværk til dataindsamling og takket være typebaserede metoder er det muligt at forudse og forhindre fejl i dette netværk. Tilmed er disse metoder i modsætning til f.eks. modeltjek “billige” mht. brug af regnekraft. Det var et spændende foredrag – ikke kun jeg syntes at det var et af de bedste, Nobuko har holdt – og der var indtil flere i salen som nu fik øjnene op for hvad man faktisk kan med sessionstyper. Det kunne jeg høre af de spørgsmål, der blev stillet bagefter. Inden for de seneste par år er jeg selv begyndt at beskæftige mig med sessionstyper, og det er godt at høre at man derude nu fatter interesse for dette område, der har berøringsflader med både logik, typeteori og semantik af programmeringssprog.

Efter frokost fortalte Jane Hillston fra University of Edinburgh om sit arbejde med at bruge proceskalkyler til at analysere store kollektive systemer, der udviser “tilfældig” adfærd – det kan være alt lige fra biologiske fænomener til busnetværket i Edinburgh eller behandlingstilbud i sundhedsvæsenet. Traditionelt har man brugt stokastiske processer (specielt Markovkæder) og differentialligninger til at forstå hvad der sker i denne slags systemer, men Janes store fortjeneste er at hun sammen med kolleger har udviklet metoder, der kombinerer disse matematiske værktøjer med indsigt fra proceskalkylernes verden. Også her er der masser af udfordringer; især er det en udfordring at antallet af tilstande i et system vokser eksponentielt med antallet af deltagere. Selv i et “lille” system med nogle få hundrede busser er antallet af tilstande derfor svimlende, og hvis man skal undersøge om bestemte situationer kan opstå, er en udtømmende søgning helt urealistisk. Foredraget i dag – som bestemt også var godt – gav et lille indblik i hvad man så kan gøre.

Begge foredrag udgjorde særdeles klare argumenter både for nytten af de matematiske teorier, som er undfanget i datalogi, og for den nytte der er af grundforskning.

Plaza del Mayo

2013-08-30 19.50.29

Man kan ikke tale om Argentina uden også at tale om en ækel og uhyggelig periode i landets historie, nemlig militærdiktaturet fra 1976 til 1983 og om den “beskidte krig”. Op mod 30.000 mennesker, der var modstandere af regimet, blev myrdet af regimet og af dødspatruljer, som regimet stod bag – og mange af disse politiske mord var “forsvindinger”, hvor de pårørerende lige siden måtte leve med uvisheden om hvad der var sket. Mange andre modstandere af regimet havnede i hemmelige fængsler, og mange hundrede børn af dissidenter blev tvangsadopteret bort til familier, der støttede regimet. Midt under den beskidte krig ville tilfældet, at Argentina skulle være værtsnation for VM i fodbold.

Tidligere i år døde diktatoren Jorge Rafael Videla, der var hovedbagmanden bag den “beskidte krig”. Han endte sine dage i fængsel, dømt for 31 konkrete mord. I 2011 blev han idømt yderligere 50 års fængsel for tvangsbortadoptionerne – dette tyveri af dissidenters børn, født i fængslerne.

I går aftes tog jeg subte’en ned til Plaza del Mayo, hvor det lyserøde præsidentpalads står oplyst. Nede på den store plads samledes de berømte bedstemødre gennem mange år i tavs protest som del af deres kamp for at få vished om de forsvundnes skæbne. Også i går var der opstillet bannere – men nu dels bannere for en kamp, tilsyneladende mod abort, dels bannere som var en protest over hvordan veteranerne fra Falklandskrigen (som her kaldes for krigen om Malvinerne) er blevet behandlet. Ironisk nok var det denne krig (som var en krig, og en krig der også på sin måde var beskidt) der var med til at få militærdiktaturet til at falde.