De store systemer og hvordan vi forstår dem

2013-08-31 14.33.05

Dagens to indbudte foredrag ved TGC blev afholdt af to forskere, der er fremtrædende forskere inden for hver deres hjørne af proceskalkyleteori. Og de er begge professorer i Storbritannien – og kvinder.

Nobuko Yoshida fra Imperial College fortalte om sit arbejde med sessionstyper og om dets anvendelser i analysen af den globale infrastruktur for indsamling af oceanografiske data, som det amerikansk baserede Ocean Observatories Initiative (OOI) foretager. Det er data, som er af stor betydning for vores forståelse af verdenshavene og for bl.a. hvordan klimaændringer berører dem. Samarbejdet med OOI kom i stand takket være Nobuko Yoshida og hendes nu afdøde mand Kohei Honda, som gik bort pludseligt og tragisk sidste år. Sessionstyper gør det muligt at beskrive de kommunikationsgange som skal finde sted i det bogstaveligt talt globale netværk til dataindsamling og takket være typebaserede metoder er det muligt at forudse og forhindre fejl i dette netværk. Tilmed er disse metoder i modsætning til f.eks. modeltjek “billige” mht. brug af regnekraft. Det var et spændende foredrag – ikke kun jeg syntes at det var et af de bedste, Nobuko har holdt – og der var indtil flere i salen som nu fik øjnene op for hvad man faktisk kan med sessionstyper. Det kunne jeg høre af de spørgsmål, der blev stillet bagefter. Inden for de seneste par år er jeg selv begyndt at beskæftige mig med sessionstyper, og det er godt at høre at man derude nu fatter interesse for dette område, der har berøringsflader med både logik, typeteori og semantik af programmeringssprog.

Efter frokost fortalte Jane Hillston fra University of Edinburgh om sit arbejde med at bruge proceskalkyler til at analysere store kollektive systemer, der udviser “tilfældig” adfærd – det kan være alt lige fra biologiske fænomener til busnetværket i Edinburgh eller behandlingstilbud i sundhedsvæsenet. Traditionelt har man brugt stokastiske processer (specielt Markovkæder) og differentialligninger til at forstå hvad der sker i denne slags systemer, men Janes store fortjeneste er at hun sammen med kolleger har udviklet metoder, der kombinerer disse matematiske værktøjer med indsigt fra proceskalkylernes verden. Også her er der masser af udfordringer; især er det en udfordring at antallet af tilstande i et system vokser eksponentielt med antallet af deltagere. Selv i et “lille” system med nogle få hundrede busser er antallet af tilstande derfor svimlende, og hvis man skal undersøge om bestemte situationer kan opstå, er en udtømmende søgning helt urealistisk. Foredraget i dag – som bestemt også var godt – gav et lille indblik i hvad man så kan gøre.

Begge foredrag udgjorde særdeles klare argumenter både for nytten af de matematiske teorier, som er undfanget i datalogi, og for den nytte der er af grundforskning.

(Visited 34 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar