Et tragisk jubilæum

kup

I dag er det 40 år siden Chiles demokratisk valgte præsident Salvador Allende blev styrtet og slået ihjel af sit eget militær ved et kup. Der havde allerede været et fejlslagent kupforsøg den 29. juni, men det var blevet slået ned af den daværende øverstbefalende for det chilenske militær Carlos Prats. Den 29. august blev Augusto Pincohet den nye øverstkommanderende, og kun to uger senere kom militærkuppet. Det var indledningen på en 17 år lang og usædvanligt grim periode i Chiles historie, som stadig trækker lange spor efter sig. Tusindvis af mennesker mistede livet, og andre tusinder blev udsat for tortur under Pinochet-regimet. En del chilenere endte som flygtninge i andre lande, og nogle af dem har jeg mødt i årenes løb her i Danmark.

I dag ved vi kun alt for godt hvordan USA gjorde dette kup muligt via CIA, orkestreret af bl.a. amerikanske firmaer med interesser i Chile og den daværende udenrigsminister Henry Kissinger – der også stod bag udvidelsen af Vietnamkrigen til bombardementerne i Cambodia, der kostede omkring en million cambodianere livet og gjorde det muligt for Pol Pot at starte sit rædselsregime i dén del af verden. Det er grotesk at tænke på at Henry Kissinger alligevel fik Nobels fredspris for sin rolle i slutningen på Vietnamkrigen.

Det er ikke mit parti

maxresdefault
Ledende medlem af “Danskernes Parti” holder tale til tre blå stole.

Der er snart ikke længe til kommunalvalget, og det er formodentlig ikke tilfældigt at researchkollektivet Redox har udgivet en lang rapport om et af de mest ubehagelige fænomener i dansk politik (eller hvad vi nu skal kalde det), nemlig det såkaldte “Danskernes Parti”. Det er en grundig rapport, men også meget trist læsning. “Danskernes Parti” er stiftet af tidligere medlemmer af det danske nazistparti og plejer nære forbindelser til bl.a. det helt tilsvarende Svenskarnas Parti og til det tyske NPD. Det er tydeligt at man ligesom disse udenlandske pendanter vil prøve at fremstå som et demokratisk parti, men man skal ikke grave ret dybt for at opdage at det i virkeligheden er anderledes fat. Helt tilsvarende opdager man hurtigt, at holocaustbenægtelse, antisemitisme og racisme er helt centrale holdninger.

Jeg har opdaget at stifteren og lederen af denne nazistiske frontorganisation i Danmark er kæreste med (og har barn med) en kvinde, der har samme efternavn som mig. Der er dog heldigvis næppe nogen, der fejlagtigt vil forbinde en person med min baggrund og holdninger med “Danskernes Parti”.

“Danskernes Parti” stiller op til kommunalvalget rundt omkring i Danmark, og de ledende medlemmer prøver at slå sig op som et “konsekvent” alternativ til især Dansk Folkeparti. Det er endda lykkedes dem at komme til at deltage i debatarrangementer med mainstream-partier, bl.a. Venstres Ungdom og med en viceborgmester fra Det Radikale Venstre. Hele denne hvidvaskning af nazismen gør mig bekymret.

Det var trist at opdage at “Danskernes Parti” har en Facebook-side som 4063 brugere synes om  – og især blev jeg rigtig ked af at finde ud af at en af dem er ham, der var min nærmeste barndomsven i de første skoleår (og siden også Facebook-ven). Her kunne jeg vælge at slette ham fra vennelisten, men det ville nok blot sende ham dybere ned i mørket. Jeg har skrevet en besked til ham og spurgt om han er klar over hvad “Danskernes Parti” faktisk er. Jeg har ikke fået noget svar – endnu.