Et tragisk jubilæum

kup

I dag er det 40 år siden Chiles demokratisk valgte præsident Salvador Allende blev styrtet og slået ihjel af sit eget militær ved et kup. Der havde allerede været et fejlslagent kupforsøg den 29. juni, men det var blevet slået ned af den daværende øverstbefalende for det chilenske militær Carlos Prats. Den 29. august blev Augusto Pincohet den nye øverstkommanderende, og kun to uger senere kom militærkuppet. Det var indledningen på en 17 år lang og usædvanligt grim periode i Chiles historie, som stadig trækker lange spor efter sig. Tusindvis af mennesker mistede livet, og andre tusinder blev udsat for tortur under Pinochet-regimet. En del chilenere endte som flygtninge i andre lande, og nogle af dem har jeg mødt i årenes løb her i Danmark.

I dag ved vi kun alt for godt hvordan USA gjorde dette kup muligt via CIA, orkestreret af bl.a. amerikanske firmaer med interesser i Chile og den daværende udenrigsminister Henry Kissinger – der også stod bag udvidelsen af Vietnamkrigen til bombardementerne i Cambodia, der kostede omkring en million cambodianere livet og gjorde det muligt for Pol Pot at starte sit rædselsregime i dén del af verden. Det er grotesk at tænke på at Henry Kissinger alligevel fik Nobels fredspris for sin rolle i slutningen på Vietnamkrigen.

(Visited 48 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar