Rod til noget godt?

rod
Tastaturet er magen til mit, men dette er bestemt ikke mit skrivebord – hverken det fysiske eller det på computeren..

Min PhD-vejleder i Edinburgh var og er en meget dygtig mand, der igennem årene har løst en del større åbne problemer inden for sit forskningsområde. Jeg husker, hvad der skete, når han ville finde en artikel til mig, som han mente kunne være vigtig i mit videre arbejde – han gik sine stakke af papirer igennem, der lå oven på hans arkivskab eller på gulvet. Som regel fandt han artiklen. En anden kendt forsker, jeg kender fra et andet universitet, havde i mange år en tilsvarende samling af stakke på sit gulv.

Jeg er ikke nær så dygtig som nogen af dem, men hvis man har set mit skrivebord på universitetet, ved man at også jeg er indehaver af en del rod. Af og til bliver det for meget, og så rydder jeg op. Nogle gange befolker jeg papirkurven, andre gange flytter jeg mest rundt på stakke og kasserer det mest unødvendige. Der går ikke så lang tid før den semi-rodede tilstand er genetableret.

Filerne på min computer er temmelig pænt organiserede; mit hjemmekatalog er pænt opdelt, men ude på skrivebordet ligger der nogle filer og kataloger, som jeg af og til også bliver trætte af. Også da rydder jeg op. Jeg kender andre, hvis filsystem-skrivebord er et voldsomt rod. Det er længe siden, jeg holdt op med at holde orden i mine e-mail-korrespondancer, for det har mailklientens søgefunktion og muligheden for “smarte postkasser” gjort helt overflødig.

Nogle mennesker, der står mig nær, så gerne at der var pænt og ryddeligt på mit kontor, for rod er altså noget værre noget. Man kan jo aldrig finde det man skal bruge. Jeg har så til gengæld kigget over skulderen på de samme mennesker, når de sad med deres computer og ufrivilligt fremviste et skrivebord, hvor baggrundsbilledet knap kunne ses for ene fil-ikoner.

Vi ved godt at rod er noget værre noget, og vi har en fornemmelse af at ydre rod tyder på indre rod og at rod altid er dårligt. De amerikanske adfærdspsykologer Kathleen Vohs og Joseph Redden har undersøgt det, og deres konklusioner bliver omtalt af Association for Psychological Science.

Vohs og Redden indrettede to rum, som hver af deres forsøgspersoner blev placeret i. Det ene var rent og ryddeligt, mens der lå forskellige ting uordentligt spredt i det andet. I et forsøg blev forsøgspersonen bedt om at udfylde et spørgeskema og derefter bedt om at donere penge til et velgørende formål. Som tak fik de enten et æble eller et stykke chokolade. Resultaterne viste at personerne i det ryddelige rum donerede flere penge og valgte det sunde (æblet) fremfor det mindre sunde (chokoladen). Men i et andet forsøg blev forsøgspersonerne bedt om at finde på forskellige anvendelser for en bordtennisbold. Her var det personerne i det rodede rum, der fandt frem til flest ideer og også kom frem til mere kreative ideer.

To amerikanske forfattere, Eric Abrahamson og David H. Freedman har skrevet A Perfect Mess, en bog om rod og hvad manglende orden kan have af fordele. Freedman skriver i en artikel at

In fact, virtually all of the advice from get-organized gurus tends to fall apart on close inspection. But we’re all so desperate to add order to our lives that we eat it up without questioning whether it really makes sense. What applies to desks applies everywhere in business. And for a simple reason: When things are carefully arranged and kept in their “proper” time and place and done in precisely the “right” way every time, you lock out some highly useful qualities–such as improvisation, adaptability, and serendipity. And that’s true whether you’re talking about your desk, an organizational chart, corporate policies, approaches to design, or servicing customers. What’s more, if you push for neatness and order, you’re going to end up sinking a lot of time and effort into maintaining it.

Dette er vel næsten “rodets evangelium”. Når alt ligger “hvor det skal”, er det svært at forestille sig at det kan ligge på en anden måde. Freedman er ikke fortaler for voldsomt rod, men for et vist, kontrollabelt rod – og de personer, jeg kender, som kan leve med rodet, er da også i stand til at have et sådant niveau af rod.

Herunder kan man se et interview med Joseph Redden, der forklarer det eksperiment, han foretog sammen med Kathleen Vohs. Resultaterne er publiceret i en artikel i tidsskriftet Psychological Science.

Et nyt tema

nyttema

Det er efterhånden blevet tid for mig til at finde frem til et nyt WordPress-tema, og det hedder Twenty Thirteen. Jeg skal bruge lidt tid på at få det til at se ud som jeg gerne vil, men det var vigtigt for mig at slippe af med det lidt dystre farvevalg og de måske også lidt kedelige fonts.