Inspiración

Indtryk fra de seneste par måneders besøg i Buenos Aires og Madrid, to hovedstæder adskilt af et stort hav og af ækvator, men forenet af sproget. Musik: “Inspiracíon” af Calexico – en duet mellem en latinamerikansk og en spansk vokalist.

Udefra

En lille film om hvad det gjorde ved astronauterne på Apollo-missionerne at se vores planet som det, den er – en lille kugle i et meget stort univers.

Ude af kontrol

extremes

Det er noget særligt at betragte himmellegemerne og vide at også mine fjerne forfædre så den samme sol og den samme måne. Det er noget særligt at stå på Plaza Mayor i Madrid og vide at mennesker for 200 år siden så stort set den samme plads. Det er ikke noget særligt at opbleve forandringerne, for dem er der mange af. Jeg havde inden jeg blev 30 oplevet mange og meget større forandringer end mine fjerne forfædre i fisker- og bondesamfund både her i Danmark og andre steder i verden nåede at opleve i hele deres liv. I dag står forandringerne i kø.

Mange af de stemmer, man hører i dagens debat er reaktioner på at meget forandrer sig, at så meget er så anderledes og uoverskueligt. Mange føler sig hjælpeløse. Opbakningen til Dansk Folkeparti og andre populistiske partier er en desperat eller tvær reaktion på forandringer i samfundet. Mange erklæret progressive mennesker bruger en stor del af deres tid på at bekæmpe nedskæringer og forringelser. Benægtelse af forandringer er en tredje udbredt strategi. I går så jeg et indslag i TV-Avisen om hvordan verdenshavene ville stige op til en meter inden århundredeskifte og hvordan det ville fjerne bl.a. Solrød Strand. Der var interviews med bekymrede husejere og også med en husejer, der ikke var bekymret. Hun sagde at hun ikke troede på at vandstanden i havene ville stige.

Og oven over alting lurer den globale opvarmning, som vi tager frem i nyhederne af og til. Alle taler om klimaet, men få gør noget ved det. En artikel af den norske samfundsforsker Thomas Hylland Eriksen forklarer vores reaktioner (og mangel på samme) på en ny måde, nemlig at vi i vore dage bruger den globale opvarmning som et billede på at tingene er ude af kontrol.

Men i stedet for bare at kæmpe mod nedskæringer og forringelser og i stedet for at hænge fast i vækst som et ubetvivleligt ideal kunne vi fortælle en historie om hvordan det hele skal være, skabe en fremtidsvision. Hylland Eriksen skriver:

Måske er det forklaringen på, at global opvarmning på kort tid er blevet en central fortælling om vor tid: Den passer ind i de andre hovedfortællinger, vi har. Ved at rette søgelyset mod varme som en utilsigtet effekt af moderniteten passer fortællingerne om global opvarmning som fod i hose med de andre fortællinger om vor tid. De fungerer som en naturvidenskabelig version af historierne om etniske, religiøse og kulturelle friktioner, den urbane befolkningseksplosion og en teknologiudvikling, som er ude af kontrol. Det virker for tiden, som om den mest troværdige fortælling om vor samtid handler om tabet af kontrol, grundlæggende usikkerhed og retningsløs, accelereret forandring. Det er et usædvanligt dårligt udgangspunkt for en fremtidsvision, og måske netop derfor konkurrer samtidens politikere i disciplinen visionsløshed.

En alternativ fortælling, som både giver mening til samtiden og peger fremad, må løse overophedningens grundlæggende dilemma, nemlig modsætningen mellem vækst og bæredygtighed. Kloden må køles ned, bogstaveligt og billedligt talt. Først da vil vi kunne fortælle historier om fremtiden, som er både nødvendige, troværdige og optimistiske.

Dette i sig selv løser selvfølgelig ikke problemet med den globale opvarmning, men det giver en anden måde at tænke på forandring på – nemlig som den forandring, vi gerne selv vi have.