Alt skal bort

michael-landys-breakdown-001

Nogle gange læser man om en familie der mister alt hvad de ejer og har i en brand; selv deres familiefotos og alle deres minder er gået tabt. Det virker altid utroligt hårdt.

Den britiske kunstner Michael Landy foretog i 2001 et særligt eksperiment, som blev dokumenteret af BBC: han lod alle sine ejendele destruere, lige fra sit tøj til sin bil og sine familiefotos. Også originale kunstværker af Damien Hirst og Tracey Emin, som Landy ejede. blev destrueret. Jeg ved ikke hvad de var værd, men de har sikkert ikke været helt billige. Alle Michael Landys ejendele blev først omhyggeligt registreret og derefter i løbet af to uger omhyggeligt og systematisk tilintetgjort i et lokale indrettet i et nedlagt stormagasin. Det der kunne, blev makuleret til små strimler.

Break Down, var den titel som Landy gav denne totale destruktion. Han kunne bagefter starte forfra og anskaffe nye ejendele.

Da jeg først læste om Break Down (og det hele er dokumenteret på nettet med sit eget websted), var jeg lidt vantro – hvorfor vil nogen da udslette alle sine ejendele? Forskellen mellem Michael Landy og den familie, der mister alt i en brand, er selvfølgelig den klare at Landy fravalgte alle sine ejendele. Det er som forskellen mellem en streng diæt og hungersnød.

Michael Landy er ikke den eneste af sin slags. I september 2006 brændte en anden britisk kunstner, Neil Boorman, alle sine mærkevarer. I 2010 sagde han:

“So on 17 September 2006 I burnt the entire contents of my branded life. It was a good £20,000 worth of stuff – lots of clothing by Raf Simons, Vivienne Westwood, Gucci and Louis Vuitton; I was into all the big, ostentatious labels. There was also a Technics turntable, a Sharp LCD TV, a Dyson cleaner, Habitat furniture, numerous BlackBerrys and Nokia phones and loads more. I made a pact to try to live completely brand-free for a year…

Og i juli 2009 solgte Jasper Joffe, også en britisk kunstner, alle sine ejendele som en slags reaktion på at hans kæreste var gået fra ham. Han kaldte det for Sale of a Lifetime – helt bogstaveligt. Én god ting kom der ud af det (måske): han fik sin kæreste tilbage.

(Visited 46 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar