Datalogen og rengøringsassistenten

Her er en lille anekdote:

Datalogen og rengøringsassistenten var lykkeligt gift i mange år. En dag glemte hun deres bryllupsdag. Men deres ægteskab var et godt ægteskab, så han tilgav hende.

Var det datalogen eller rengøringsassistenten, der tilgav? Mange vil umiddelbart sige at det var datalogen – men det er fordi stereotyperne fortæller at dataloger er mænd og rengøringsassistenter er kvinder.

Anekdoten stammer fra Ian Gent, der er koordinator for første studieår på datalogiuddannelsen ved St Andrews University i Skotland. Ian Gent vil gerne gøre alle de nye studerende bevidste om det store problem i faget datalogi, nemlig den ekstremt skæve kønsfordeling. Hans budskab er

We need males in CS to be Allies. Allies? Basically an ally is a non-female who thinks that both men and women should be treated right in CS. See the geekfeminism wiki for some pointers.

Det ironiske er at “vi” meget let kan læses som “vi mænd” – og det er han da også selv blevet opmærksom på, som han skriver på sin blog. Men han har fat i noget centralt – at “vi” skal være hinandens allierede. Det er det mindste mulige skridt i forhold til at gøre noget for at fremme kvinders vilkår på datalogiuddannelserne. Ovenfor kan I se Ian Gents slides.

(Visited 36 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar