Farvel, Ingrid Skovgaard

ingrid-og-lillebror

Jeg har netop læst at Ingrid Skovgaard er død i en alder af 75 efter flere års sygdom, og det gav et lille stik i hjertet. Endnu en stump af min barndom er for alvor reduceret til sporadiske filmklip og minder, og jeg føler mig igen lidt som turist i et andet århundrede end det jeg kommer fra.

Ingrid var den smilende dame i Ingrid og Lillebror, som jeg og rigtig mange andre fra min generation af danskere er vokset op med. Hver uge så vi dette meget enkle tv-program, hvor Ingrid og dukken Lillebror sang sange, fortalte små historier og snakkede. Ingrid var den fornuftige dame, Lillebror var den lidt (men kun lidt!) uregerlige lille fyr, der spillede klaver og ofte var god for et ordspil af den slags, børn elsker.

Det var en anden tid, og ligesom så meget andet fra dengang var tempoet lavere end nu (prøv at se klip fra datidens fodboldkampe ved VM!), og virkemidlerne meget enklere – bamserne Bimse og Bumse husker jeg f.eks. endnu. Ingrid var landskendt og elsket, men hun ville ikke være en celebrity og holdt sig i modsætning til vore dages børne-tv-værter konsekvent væk fra ugeblade og sekundært rampelys. I dag ville der sikkert også have været en masse merchandise med Ingrid og Lillebror, men dengang for 40 år siden gik børnefjernsyn ikke ud på at skabe nye forbrugere. Og i dag ved jeg noget, jeg aldrig tænkte over som barn – gennem en periode på 7 år var udsendelserne med Ingrid og Lillebror direkte tv og dialogen var helt improviseret!

Til sidst trak Ingrid sig helt tilbage fra tv og viede sig sin gerning som lærer på pædagogseminariet. Lillebrors dukkefører og stemme Bob Goldenbaum (der rigtigt hedder Bent Goldenbaum) lever endnu og har efter sigende stadig sin drengede stemme intakt i en alder af 80 år; han lagde i sin tid også stemme til tegnefilmene med Tintin, og også dét gjorde han godt.