Du kan ikke tage det med dig

apocalypse-3

Tænk hvis jeg fik at vide at der 30 dage efter min død ville ske en enorm, uafvendelig naturkatastrofe, der udslettede alt liv på Jorden (f.eks. en kollision med en stor asteroide). Ville jeg fortsætte med at leve som jeg gør nu? Det tror jeg ikke. Ville menneskeheden fortsætte som den plejede med politik, krige, medicinsk forskning, litteratur, økonomiske spekulationer osv. Hvorfor arbejde på at finde en kur mod kræft eller aids, hvis det hele er slut om 30 år? Ville nogen overhovedet sætte børn i verden? Jeg ved det ikke, men jeg tror det ikke.

En anden, umiddelbart mindre barsk og måske mere realistisk udgave af ovenstående tankeeksperiment er at der ikke bliver født nye mennesker længere. Hvis man har set den meget vellykkede nyere science fiction-film Children of Men eller læst den roman af P.D. James, som filmen bygger på, vil man allerede have tænkt over hvad det ville betyde: Hvorfor bekymre sig om samfundet længere, når vi alle snart er væk alligevel? Og hvorfor bekymre sig om hvordan det går mine medmennesker, når de alligevel skal dø?

Men på den anden side ved vi jo alle, at vi skal dø en dag uanset hvad. Men samtidig stoler vi også på at der er et liv efter døden. Dette er en antagelse, også jeg altid har haft dybt dernede. Det er så ikke mit liv, der er efter min død, men det er de andres liv – de andre, der stadig vil være her, når jeg er væk.

Den amerikanske filosof Samuel Scheffler skriver i New York Times om netop dét: Vi lever videre gennem de kommende generationer. Scheffler tror ikke selv på et liv efter døden i den forstand, der er udbredt i religion, men han tror på det på samme måde som mig. Det er i høj grad vores tanke om eftertiden, der motiverer vores gerninger. Og det er vel også den tanke om eftertiden, der skal motivere dem. Nogle gange er det i disse år som om man i lyset af mange af de store udfordringer, verden står over for, ikke ser længere end 5-10 år frem.

En del religiøse mennesker begrunder deres gerninger i at de vil blive belønnet i livet efter døden, men hvis vi husker på det liv efter døden, der er faktisk eksisterende, giver det pludselig meget mere mening – konsekvenserne af det vi gør, betyder noget for livet efter døden. Ikke vores eget liv, men alle de andres liv.

(Og hermed også en fornyet anbefaling af Children of Men.)