En strengere straf

loesladt-og-gaeldsat_240318

En artikel i dagens udgave af Information peger på et problem, der burde få mere opmærksomhed. Udgangspunktet er en PhD-afhandling af Annette Olesen fra Syddansk Universitet, der senere er blevet til bogen Løsladt og gældsat, som er udkommet på DJØFs forlag. Annette Olesen har fulgt 81 løsladte i deres forsøg på at vende tilbage til samfundet, og et af de problemer, hun hæfter sig ved, er at Danmark er et af de få lande i Europa, hvor man som dømt for en forbrydelse typisk skal betale de fulde sagsomkostninger. Det kan dreje sig om bl.a. advokatbistand og om udgifter til politiets undersøgelser.

De tidligere indsatte skyldte ifølge tal fra 2012 i alt op mod to milliarder, og der er ringe udsigt til at denne gæld nogen sinde vil blive betalt. DR Nyheder kunne i juni i år fortælle at der kun er inddrevet 24 millioner, så tallet er ikke blevet væsentligt lavere siden 2012 – formodentlig er der i dag tale om et større beløb.

Samtidig er denne gæld et problem for den enkelte indsatte, når han/hun bliver løsladt en dag. Hvis den løsladte ikke har et job eller en formue at vende tilbage til, bliver der tale om en gældspost, der skal afdrages hurtigt. Det kan i forvejen være svært at få et arbejde, hvis man ikke har en ren straffeattest, men lykkes det alligevel, vil Skat modregne gælden i lønnen, og man ender typisk med at få et rådighedsbeløb der svarer til størrelsen af kontanthjælp. På denne måde kommer gælden fra sagsomkostningerne meget let til at forhindre den løsladte i at blive resocialiseret. De mange tidligere straffede, der kom fra sociale problemer, bliver fastholdt i deres dårlige sociale forhold af gælden og en manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Og pengene bliver for størstedelens vedkommende aldrig tilbage til staten. Der må da være en bedre løsning.

Også Advokatrådets Strafferetsudvalg ser at der er et problem. Udvalgets formand Sysette Vinding Kruse siger til Information:

»Nogle kommer ud af fængslet og får en regning på 50.000 kroner i nakken, som skal betales inden 14 dage. Og det er jo helt udsigtsløst for dem. Hvis de er så heldige at få et arbejde, kommer skattevæsenet og tager det meste af deres beskedne løn, og så giver de jo helt op,« forklarer hun og tilføjer:

»Og så vil folk hellere arbejde sort. De bliver fastholdt i kriminalitet og en eller anden subkultur. Der er ingen motivation til at komme videre.«

I 2004 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle undersøge forholdene om disse sagsomkostninger. Af et spørgsmål til Folketingets retsudvalg i december 2005 kunne man se, at det forventedes at arbejdet forventes afsluttet i foråret 2005 (!!!), men men der er endnu intet sket. Og i 2012 blev der nedsat et nyt udvalg, som skulle beskæftige sig med samme problemstilling; i et svar til TV-Avisen i juni i år oplyste Justitsministeriet at arbejdet ville begynde i efteråret 2013. Og nu er det så efterår, og det er 2013.

(Visited 30 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar