Transaktioner mellem sæt af stater, for eksempel

megafon

I dag har jeg været censor ved en mundtlig eksamen på Aarhus Universitet. Det var en mundtlig eksamen i faget Regularitet og automater; for mange datalogistuderende er dette det første møde med et matematisk emne inden for datalogi. De typiske råd vi gav var

  • Man skal lære at tale fagets sprog og at bruge terminologien korrekt. Ellers er det meget svært at forstå emnerne, og det er svært at fortælle andre hvad man ved. Mange studerende taler om bl.a. “transaktioner” (det rigtige ord er transitioner), “sæt” (det rigtige ord er mængde) og “stater” (det rigtige ord er tilstande). Meget af dette kan være hjemmelavede oversættelseslån, da lærebogen er på engelsk – men det er hverken tilfældet for resten af kursusmaterialet eller for undervisningen.
  • Eksempler er eksempler på noget generelt. Mange eksaminander kunne ikke forklare algoritmer og bevisteknikker generelt, men de kunne godt tale om et eksempel.
  • Man skal øve sig på at fremlægge. I dette kursus var det muligt, for eksamensspørgsmålene var kendt på forhånd. Mundtlig eksamen må ikke være den første gang, man giver en præsentation om dette emne. Mange studerende laver en ustruktureret præsentation, hvor de starter et sted inde midt i emnet. Ikke helt få vil således gerne i gang med at bevise en sætning, de aldrig har formuleret og måske ikke kan formulere. Hvis de havde øvet sig på at fremlægge, ville de måske have opdaget dette problem.

Det er bestemt ikke min hensigt at sukke over eksaminanderne. De bestod faktisk alle sammen på nær én enkelt; karaktererne lå mellem 02 og 7. Det interessante er, at de mangler, jeg så, er præcis de samme mangler jeg har set i de seneste 20 år ved mange andre mundtlige eksaminer i dette fag og fag, der er beslægtet med det. Jeg har set disse mangler så ofte, at det er tydeligt at de ikke føres tilbage til en bestemt underviser eller til et bestemt forløb. Problemet lader til at stikke temmelig dybt; jeg ved ikke hvad der har forårsaget det. Jeg nægter at tro at de studerende følger et hemmeligt kursus ude i skoven, hvor de i fællesskab aftaler en dårlig strategi. Men det kunne man næsten forledes til at tro af og til!

Der er forhåbentlig personer inden for didaktik (og vel specielt matematikkens didaktik) der må have tænkt over dette, og tiden er nu kommet for mig til at se efter om det er tilfældet.

Enten er der tale om et problem, der ikke kan løses, eller også må der være noget, mange af os skal gøre anderledes i vores undervisning.

Én oplagt strategi til at håndtere de rodede fremlæggelser er at sikre at bedømmelse og undervisning er tænkt som et hele, så de studerende er bedre klædt på til at gå til mundtlig eksamen. Det er dét, man kalder for alignment,

Et andet sted, hvor man skal sætte ind er med hensyn til at lære at tale fagets sprog. Jeg er altid hurtig til at påpege når studerende bruger terminologien ukorrekt – men det lærer dem ikke nødvendigvis at tale fagets sprog. Jeg har ikke lige nu noget oplagt bud på hvad man skal gøre her ud over at lave særlige øvelser, hvor studerende skal identificere korrekt og ukorrekt brug af terminologi.

Og så er der de forbandede eksempler. Ofte finder jeg under eksamen et “nøglecitat”, der fortæller noget om den studerendes tilgang til at lære og forstå (og ikke forstå). Den eksaminand, der er forvirret, siger på et tidspunkt “Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde”, og den studerende, der har en eksempelbaseret forståelse, siger typisk ofte “for eksempel”. Man kunne indføre en bødekasse for brug af den vending! En mindre polemisk og meget bedre tilgang ville være at lade de studerende konstruere deres egne eksempler og beskrive forbindelsen til den generelle teori.

(Visited 220 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar