Når vi færdes sammen

iltmaske

I dag kom jeg i en samtale til at tænke på hvordan vi i trafikken får at vide, at vi skal vise hensyn til andre. Netop når vi færdes sammen, er vi nødt til det, og her skal alle lære en fælles etik for disse situationer.

I sikkerhedsbrochurerne i et rutefly er der altid en lille billedserie, der fortæller at forældre skal tage deres egen iltmaske på, inden de giver deres børn iltmaske på. Er det fordi voksne er mere værd end børn eller fordi man skal være ligeglade med andre, når trykket i kabinen falder? Nej, selvfølgelig ikke – vi ved alle, at det kan gå frygteligt galt, hvis børnene sidder fastspændt med en bevidstløs forælder ved deres side og en iltmaske, de ikke kan nå eller måske ikke kan finde ud af at tage på. Billedserien slutter da heller ikke ved billede 3, men ved billede 4.

Der er egentlig tale om en generel regel: Man skal huske også at drage omsorg for sig selv. Det er ikke det samme som at være egoistisk eller at være ligeglad med andre. Hvis jeg skal kunne vise omsorg for andre, skal jeg også kunne vise omsorg for mig selv.

I et overfyldt tog (dem har jeg været i en del af i de seneste år) sker det af og til at to passagerer vil være høflige over for hinanden, når de skal forlade toget – “Dig først”, siger den ene, “Nej, dig først!”, siger den anden. Hvis de bliver ved på denne måde, sker der kun én ting:  ingen af dem når at komme af toget. Alternativet er selvfølgelig ikke at de to passagerer skubber hinanden væk for selv at komme ud som den første.

Den franske filosof Michel Foucault talte om netop dét: at  omsorgen for sig selv (som også er titlen på en af hans bøger) er vigtig, for det er igennem den, at man træder i karakter og bliver “sig selv”. Det er noget helt andet end at blive sig selv nok.

 

(Visited 107 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar